Opsummering af mad- og måltidsvaner

Hvordan ser danskernes madvaner ud? Hvor meget kød spiser vi, og hvordan ser det ud med indtaget af frugt og grønt? Det kan du få mere viden om her. Rapporten Viden om vægtstatus, mad- og måltidsvaner gennemgår og videreformidler viden fra danske undersøgelser, rapporter, databaser, artikler mm. der siger noget om danskernes vægtstatus og/eller mad- og måltidsvaner. Her er en kort opsummering af afsnittet om vægtstatus.

Læs hele rapporten her.

Udviklingen i mad- og måltidsvaner

• Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 havde knap 18 % af danskerne et usundt kostmønster. Flest mænd har et usundt kostmønster. Andelen af personer over 16 år med et usundt kostmønster er steget fra 13,3 % til 17,7 % i perioden 2010 til 2021 (Sundhedsstyrelsen, 2022 b).

• Der er store regionale forskelle i andelen af personer med usunde kostvaner. I 2021 havde Region Nordjylland den højeste andel med 20,9 % og Region Hovedstaden havde den laveste med 14,2 % (Sundhedsstyrelsen, 2022 b).

• Vidensråd for Forebyggelse konkluderede i 2018, at vigtige indsatser for at fremme sunde mad- og måltidsvaner hos børn og unge, er:
  • at sikre nem adgang til sunde madvarer,
  • at skabe gode sociale rammer for familiemåltider i hjemmet
  • at forældre fremstår som gode rollemodeller i forhold til måltidshyppighed, madpraksis og præferencer. (Tetens, Biltoft-Jensen, Hermansen, Mølgaard, Nyvad, Rasmussen, Sabinsky, Toft & Wistoft, 2018).

• En review artikel af danske ernæringsforskere offentliggjort i European Journal of Clinical Nutrition, 2021, fremhæver en række strukturelle forebyggelsesindsatser og andre virkemidler, der har en dokumenteret effekt for, at de kan fremme befolkningens spisevaner.:
  • Regulering af pris (skat på usunde fødevarer/subsidier på sunde fødevarer)
  • Reduktion i portionsstørrelser, især de energitætte føde- og drikkevarer
  • Tilgængeligheden af sunde/usunde føde- og drikkevarer
  • Reformulering af føde- og drikkevarer
  • Indsatser i skoler, der fokuserer på tilgængeligheden af sund mad (Hansen, Golubovic, Eriksen, Jørgensen, & Toft, 2021).

• Ifølge en artikel med data fra DANSDA spiste børn mellem 4 og 17 år sundere i 2013 end 10-15 år tidligere, især fordi fuldkornsindtaget er fordoblet og kosten er blevet rigere på fisk og fattigere på sukker (Matthiessen & Fagt, 2017).

• Ifølge Danskernes kostvaner er der flere mænd end kvinder, der ikke lever op til Fødevarestyrelsens kostråd (DTU Fødevareinstituttet, 2015) og det samme billede tegner sig i Den Nationale Sundhedsprofil, hvor næsten dobbelt så mange mænd som kvinder har et usundt kostmønster (Sundhedsstyrelsen, 2022 b).
• Overordnet lever danskerne op til De Nordiske Næringsstofanbefalinger om indtag af makronæringsstofferne: fedt, kulhydrat og protein, men overskrider anbefaling for indtaget af mættet fedt (DTU Fødevareinstituttet, 2015).

• Danskernes indtag af fuldkorn er øget betragteligt over de seneste år. Den seneste måling for voksne over 18 år viser et gennemsnitligt indtag på 82 gram pr. 10 MJ (Andersen, Halkjær, Rostgaard-Hansen, et al, 2021). Anbefalingen er minimum 75 g pr. 10 MJ.

• Ifølge Danskernes kostvaner har danskerne et indtag af kød, der overskrider de 350 gram kød inklusive fjerkræ om ugen som De officielle Kostråd angiver som en passende mængde (DTU Fødevareinstituttet, 2015)).

• Generelt set lever danskerne ikke op til Fødevarestyrelsens anbefalinger om at spise 350 gram fisk om ugen, heraf 200 gram fede fisk (DTU Fødevareinstituttet, 2015) og Sundhedsstyrelsen, 2022 b).

• Danskernes indtag af bælgfrugter er meget lavt med omkring 2 gram tilberedt dagligt (Trolle, Lassen, Fagt, Christensen & Mogensen, 2019). Der er dermed langt op til anbefalingen i De officielle Kostråd fra Fødevarestyrelsen, som lyder på 100 gram tilberedt bælgfrugt dagligt.

• Overordnet set lever danskerne på tværs af alder og køn ikke op til Fødevarestyrelsens anbefalinger om et dagligt indtag af frugt og grønt på 600 gram for voksne og 400-600 gram for børn i alderen 4-10 år. Andelen der spiser frugt og grønt dagligt er faldet siden 2010 (DTU Fødevareinstituttet, 2015)).

• Danskerne indtager for mange søde sager som f.eks. slik, kager mv. Ifølge DTU Fødevareinstituttet bør danskerne i gennemsnit reducere deres indtag af søde sager med ca. 75 % og erstatte det med sundere mad- og drikkevarer for at kunne leve op til De officielle Kostråd (Matthiessen, Ygil, Christensen & Biltoft-Jensen, 2021).

• Danskerne holder i høj grad fast i de tre hovedmåltider. F.eks. spiser 80 % af skolebørn morgenmad alle ugedage. Der er dog dermed også omkring 20 %, der springer morgenmaden over flere ugedage (Rasmussen, Kierkegaard, Rosenwein, Holstein, Damsgaard & Due, 2019).

• Danskerne er også trofaste mod aftensmaden, i særdeleshed hos børnefamilierne. Hele 98 % af børnefamilierne spiser aftensmad sammen (Coop Analyse, 2016).

• 57 % spiste på en typisk dag et eller flere mellemmåltider i form af formiddags-, eftermiddags- eller aftensnack. Snacking er mest udbredt blandt unge på 18-25 år. Flest kvinder spiser en eller flere typer af snacks i løbet af dagen (Madkulturen, 2021).