
Bestyrelsen
Rådets medlemsorganisationer vælger bestyrelsen for en to-årig periode. Bestyrelsen sætter rammerne og retningen for Rådets samarbejde. Klik her for at se bestyrelsesmedlemmer i perioden 2020-22.
Rådet for sund mad er et offentligt-privat samarbejde på tværs af bl.a. myndigheder, kommuner, virksomheder, forsknings-og vidensinstitutioner, interesseorganisationer, faglige organisationer og andre organisationer.
I Rådet for sund mad samarbejder 30 medlemsorganisationer om, at alle spiser sundere i fremtidens Danmark. Det kan lykkes, fordi vi mobiliserer kræfterne om en national indsats for sund mad og sundere måltider.
Rådet samarbejder om, at alle spiser sundere gennem vores initiativer, som ledes og udføres af Rådets medlemmer.
Rådet for sund mad arbejder aktivt for at dele viden på mad-, måltids- og sundhedsområdet. Derfor afholder Rådet løbende netværksaktiviteter for medlemmer og andre interesserede. Netværksaktiviteterne tager udgangspunkt i ny viden på området, konkrete cases eller Rådets egne initiativer.
Når vi skriver “spise sundere” mener vi, at flere danskere i højere grad kommer til at følge De officielle Kostråd fra Fødevarestyrelsen og dermed får sundere madvaner.