
Sund og klimavenlig mad i professionelle køkkener
I dette projekt går 13 medlemmer i Rådet for sund mad sammen om at fremme sund og klimavenlig mad baseret på De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima i professionelle køkkener i Danmark.

Børn & Mad – et netværk om mad og måltider i daginstitutioner, skoler og fritidsinstitutioner
I dette netværk går en række af Rådets partnere sammen om at skabe et forum for sparring og netværk. Netværket er målrettet de af Rådets partnere, der har interesse i og arbejder med mad og måltider i daginstitutioner, skoler, fritidsinstitutioner og lignende.

Børneliv i sund balance
Projektet Børneliv i sund balance under KL ønsker at skabe gode rammer for sunde børneliv, og herigennem forebygge overvægt hos børn mellem 0-10 år. Dette skal ske gennem et tæt samarbejde mellem civile og kommunale aktører i lokalsamfundet.

Den Nationale Børnedatabase
Den Nationale Børnedatabase fra Sundhedsdatastyrelsen indeholder data om højde og vægt for skolebørn fra årgang 1997 samt data om spædbørn og amning fra år 2012.

Nøglehulsmærket
Nøglehulsmærket er en officiel mærkningsordning fra Fødevarestyrelsen, som gør det nemmere for forbrugerne at vælge sundere fødevarer i dagligvarebutikker.

Madkundskabsforum
Madkundskabsforum under Landbrug & Fødevarer formidler viden og information relateret til faget madkundskab. Forummet indeholder bl.a. viden om ernæring, madlavning og fødevarer.

Madkamp
Madkamp arbejder for at styrke madkundskab og vise fagets store potentiale. Madkulturen og landets professionshøjskolern står bag Madkamp.

Mad-O-Meter
I Coops database Mad-O-Meter har Coop siden 2009 ved hjælp fra over 100.000 danskere kunne beskrive mere end 1.500.000 måltider.

KOSMOS – nationalt videncenter for kost, motion og sundhed
KOSMOS er et nationalt videnscenter der skaber og formidler viden med udgangspunkt i børn og unges sundhed samt kost- og motionsvaner.

Haver til Maver
Haver til Maver er en landsdækkende almennyttig forening, der arbejder for at styrke børn og unges engagement i bæredygtighed, madkultur og sundhed.