Q&A

Her finder du de mest gængse spørgsmål der omhandler Den Nationale Grøntuge.


1. Hvad er Den Nationale Grøntuge?

Den Nationale Grøntuge er en begivenhed, der finder sted i uge 34 og som har til formål at øge danskernes opmærksomhed på og forbrug af grøntsager. Læs mere her

2. Hvem står bag Den Nationale Grøntuge?

Den Nationale Grøntuge er forankret under Rådet for sund mad. Det er Landbrug & Fødevarer der er projektleder. Partnerkredsen under Den Nationale Grøntuge er bred og består af alt fra NGO’er til styrelser til fødevareerhvervet. Læs mere her

3. Hvad er målet med Den Nationale Grøntuge?

Vi ønsker med Den Nationale Grøntuge at inspirere danskernes til at spise flere grøntsager. Endemålet er et niveau, der matcher De officielle Kostråd, som anbefaler 600 gram frugt og grønt, hvoraf minimum 50% anbefales at være grønt. Læs mere her

4. Hvilke grøntsager er der fokus på i Den Nationale Grøntuge?

Der er fokus på alle grøntsager – både dem der er frosne, friske og forarbejdede. Udgangspunktet er alt der tæller med i Fødevarestyrelsens anbefaling for grøntsager. Fødevarer som kartofler, svampe, bælgfrugter, og frugter hører ikke under Fødevarestyrelsens anbefaling for grøntsager.  😊

5. Hvem kan deltage i Den Nationale Grøntuge?

Alle der har lyst til at bidrage til at få danskerne til at spise flere grøntsager kan deltage! Om du er en lille eller stor virksomhed, privat eller offentlig er underordnet. De nuværende deltagere spænder vidt og dækker bl.a. myndigheder / styrelser, NGO’er, virksomheder, grøntproducenter, gårdbutikker, kantiner, restauranter, dagligvarehandlen m.fl.

Kontakt projektleder Line Munk Damsgaard på LDA@lf.dk, hvis du ønsker at være med.

6. Hvad er forventningerne til mig som deltager?

Vi forventer, at du vil bidrage til at kommunikere om grøntsager via (nogle af) de kanaler du har til rådighed. Dette kan gøres på mange forskellige måder, nedenfor nogle eksempler.

Fortæl os meget gerne, hvordan du bidrager inden uge 34, så vi har et overblik. Efter uge 34 vil vi gerne høre hvordan, det du har gjort, har virket, så vi kan samle erfaringer til næste års grøntuge.

7. Hvor kan jeg finde inspiration til aktiviteter under Den Nationale Grøntuge?

Har du brug for inspiration til grønne aktiviteter? Så er du heldig! Vi har samlet en række af partnernes grøntsagsmaterialer til dig her. Vi sparrer også meget gerne med dig om, hvordan du kan bidrage – kontakt projektleder Line Munk Damsgaard på LDA@LF.dk.  

8. Hvornår finder Den Nationale Grøntuge sted?

Den Nationale Grøntuge finder sted i uge 34, dvs. fra mandag d. 19. august til søndag d. 25. august. Find inspiration til grøntsagsaktiviteter her

9. Har den Nationale Grøntuge et officielt logo, grafikker og lignende som jeg kan bruge, og hvor kan jeg finde det?

Selvfølgelig! I anledningen af Den Nationale Grøntuge, er der blevet designet flere forskellige elementer i et samarbejde med bureauet Mensch. Alle elementerne er til fri afbenyttelse, og du kan finde dem her.

10. Kan jeg som ikke-partner, frit bruge materialer og ressourcer fra hjemmesiden i uge 34?

Alle materialer er til fri afbenyttelse. Vi opfordrer til at orientere os om, hvor og hvordan du bruger materialet. Årsagen er, at vi gerne vil blive klogere og bedre til brug ved fremtidige Nationale Grøntuger. Kontakt Line Damsgaard

11. Hvor mange grøntsager spiser danskerne pt.?

Ifølge Danskernes Kostvaner (DTU Fødevareinstituttet 2011-2013) spiser vi knap 200 gram grøntsager om dagen. Anbefalingen er mindst 300 gram grøntsager. Læs mere om tal og analyser i forhold til grøntsager her

12. Er den Den Nationale Grøntuge fondsstøttet?

Ja, det er det. Vi er heldige at have modtaget støttet fra Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Er du interesseret i at vide mere om, hvilke slags projekter som fonden støtter? Læs mere her.

Hvis du har spørgsmål?

Kontakt Line Damsgaard – LDA@LF.dk

Den Nationale Grøntuge er støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer
Læs mere om initiativet