Danske børns fiskeindtag

DTU Fødevareinstituttets undersøgelse bygger på tal fra de seneste tre nationale undersøgelser om danskernes kost og fysiske aktivitet. I hver af de tre undersøgelser deltog lidt over 1000 børn i alderen 4-19 år. Rapporten beskriver, at omkring 80% af disse børn spiser fisk mindst én gang om ugen. Halvdelen indtager fisken som fiskepålæg, mens en tredjedel spiser det som varm hovedret.   

Ser man på den seneste undersøgelse fra 2011-2013, er det 9% af de 4-19-årige børn, som havde en kost, der levede op til Fødevarestyrelsens fiskekostråd.

Læs selv undersøgelsen her.