Databasen Børns Sundhed
Databasen Børns Sundhed, der drives af Statens Institut for Folkesundhed, blev etableret i 2002 og bygger på data fra sundhedsplejerskernes journaler fra hjemmebesøg i barnets første leveår i 33 kommuner. Siden 2007 har data fra indskolingsundersøgelsen indgået, og fra skoleåret 2016/2017 indgår data også fra udskolingsundersøgelsen. Dette giver en unik mulighed for at følge børnesundheden, prioritere indsatsområder og følge op på disse.