Virtuel madlæring – muligheder og begrænsninger

Kom med til webinar om virtuel madlæring mandag den 2. maj fra 13-14.30.

Barn der deltager i GoCook aktivteter står med iPad i hånden
Foto: GoCook

Brugen af audiovisuelle medier spiller en stadig større rolle i arbejdet med mad og læring. Spørgsmålet er, hvad der virker og hvad der ikke gør. Det vil vi belyse og diskutere på webinaret. Til det får vi hjælp udefra:

  • Som det forskningsbaserede afsæt for diskussion vil Rikke Ørngren fra Aalborg Universitet, give os en opdatering på sit forskningsarbejde om It, læringsdesigns og kreative audiovisuelle metoder. Det vil hun gøre med fokus på en række aktuelle projekter med madlavning som omdrejningspunkt.
  • Herefter vil Bente Svane fra COOP fortælle om sine mangeårige erfaringer som leder af Go Cook, der understøtter læringsaktiviteterne i folkeskolefaget Madkundskab, og hvor den netbaserede videoformidling af madlavningspraksis mv. igennem alle årene har spillet en central rolle i forsøget på at fremme læringsudbyttet og forankre aktiviteterne i børnenes hverdagsliv derhjemme.

Oplæggene blive efterfulgt af en paneldebat, hvor du som deltager kan stille spørgsmål til oplægsholderne.

Webinaret er en del af Rådets netværksarrangementer om mad og læring, som arrangeres i samarbejde med Boris Andersen, ekstern lektor på Aalborg Universitet, Jon Fuglsang, lektor på Københavns Professionshøjskole og Karen Wistoft, professor på DPU, Aarhus Universitet.

Tilmeld dig her (gratis)