Danskernes viden om og holdninger til overvægt og sundhed

Rapporten fra Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse bygger på data fra en spørgeundersøgelse og viser, at næsten hver femte af respondenterne ikke har gjort noget særligt for at spise og drikke sundt det seneste år. En tredjedel har spist mere frugt og grønt for at spise og drikke sundere i løbet af det seneste år, efterfulgt af et reduceret indtag af chips, slik og andre søde sager, samt at spise mindre portioner. Der er flere kvinder (17 %) end mænd (12 %), som angiver, at de har levet sundt i mange år, og andelen stiger med alderen. For vægt er der oplyst at 41 % har en normalvægt (BMI 18,5-24,9), 35 % har moderat overvægt (BMI 25-29,9) og 21 % har svær overvægt (BMI ≥ 30), mens 3% har undervægt (BMI < 18,5).