Danskernes kostvaner 2011-2013

Undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet med 3946 kvinder og mænd i alderen 4-75 år.


På fødevareniveau er der hos børn og voksne i forhold til den seneste kostundersøgelse sket en positiv udvikling i form af et øget indhold i kosten af grøntsager og fisk samt et fald i de sukkersødede sodavand. Der er sket en negativ udvikling i form af et fald i kostens indhold af kartofler og frugt. For børn og voksne ses en stigning i kostens indhold af kød og kødprodukter, der blandt andet bidrager til et øget indhold af salt i kosten. Særligt for voksenkosten skal fremdrages et øget indhold af fuldfed ost og fedtstoffer, der begge bidrager til et ugunstigt fedtsyremønster.

Danskerne undtager i seneste undersøgelse fra 2011-2013 gennemsnitlig 63 gram fuldkorn dagligt. Endvidere indtages der i gennemsnit mejeriprodukter (mælk og mælkeprodukter) på omkring 500 gram dagligt for børn i alderen 4-9 år og 19 gram ost, ca. 420 gram dagligt for de 10-17-årige og 27 gram ost og 325 gram dagligt for voksne og 35 gram ost.
I danskernes kostvaner er det beskrevet en stigende tendens i indtaget af kød og kødprodukter for alle grupper, undtagen hos drenge i alderen 4-9 år, hvor der er sket et lille fald i perioden.

Ifølge Danskernes kostvaner steg det daglige indtag af fuldkorn fra 36 gram i undersøgelsen fra 2000-02 til 63 gram i den seneste undersøgelse fra 2011-2013.

Ifølge Danskerne kostvaner fra 2011-13 lå det gennemsnitlig indtag af mejeriprodukter (mælk og mælkeprodukter) pr. 10 MJ pr. dag på 536 gram for børn i alderen 4-9 år og dertil 25 gram ost, 471 gram for de 10-17-årige og dertil 28 gram ost og 317 gram for voksne (18-75 år) og dertil 46 gram ost.

Kostens indhold af kød og kødprodukter pr. 10 MJ pr. dag lå på i gennemsnit 137 g for voksne 18-75 år). Dertil kommer 28 g fjerkræ pr. 10 MJ pr. dag. Bemærk at der her er tale om både råt kød og forarbejdet kød. For en omregning til tilberedt kød, henvises til rapporten Viden om vægtstatus, mad- og måltidsvaner.

Indtaget af fisk eller fiskeprodukter hos børn i alderen 4-9 år lå på 21 gram pr. 10 MJ pr. døgn (147 gram om ugen), for børn i alderen 10-17 år var gennemsnittet 17 gram (119 gram om ugen), og for voksne var gennemsnittet 39 gram dagligt (273 gram om ugen).

Ifølge undersøgelsen lå indtaget af tilberedte bælgfrugter på 2 gram.

Det gennemsnitlig indtag af frugt og grønt for voksne lå på 425 gram pr. 10 MJ pr. døgn, hvor kvinder spiste 513 gram, mens mænd spiste 331 gram. Med et gennemsnit på 431 gram i 2011-13 levede de 4-9-årige børn op til anbefaling om 400-600 gram frugt og grønt, om end det er i den lave ende af anbefalingen.

I 2011-13 lå det gennemsnitlige indtag på 35 gram slik, chokolade og sukker dagligt hos børn i alderen 4-9 år, 38 gram hos børn i alderen 10-17 år, 35 gram for kvinder og 38 gram hos mænd

Se også:
Danskernes kostvaner 2005-08
Danskernes kostvaner 2000-02

Gå på opdagelse i flere kilder om vægtstatus, mad- og måltidsvaner