Måltidskodeks for Godhavn

Måltidskodeks for Godhavn beskriver, hvordan mad og måltider tænkes ind i hverdagen og behandlingsarbejdet på Godhavn. Måltidskodekset er udviklet i samarbejde mellem børn på Godhavn, ledelsen og medarbejdere fra alle faggrupper
på Godhavn, Rådet for sund mad, Kost og Ernæringsforbundet og Meyers Madhus.

Måltidskodekset beskriver et fælles værdisæt for mad og måltider og kommer derudover ind på:

Mad og sundhed
Måltidet – rammer og pædagogik
Med i køkkenet
Køkkenhåndværk
Vejen til velsmag
Grøn til hverdag

Kodekset afsluttes med kokketips og inspiration til retter, så personalet føler sig klædt godt på at lave sund og velsmagende mad.

Inspiration til andre behandlingsinstitutioner

Godhavns måltidskodeks kan inspirere andre dag- og døgninstitutioner til at sætte fokus på mad og måltiders betydning for anbragte børns udvikling og trivsel.

Læs også Godhavns forstander Søren Skjødts tekst om, hvordan andre institutioner kan finde inspiration i Godhavns måltidskodeks:

Kostnotat

Sammen med måltidskodekset udgav Kost og Ernæringsforbundet et notat, der fokuserer på de særlige kosthensyn i forhold til diagnoser, medicin, allergier og overvægt/undervægt.

Godhavn 360 grader

Både Måltidskodeks for Godhavn og kostnotatet blev til i projektet Godhavn 360 grader, der blev gennemført i regi af Rådet for sund mad. Her satte man fokus på, hvordan mad og måltider kan inddrages i arbejdet med anbragte børn og unge. Målet var at sikre fortsat høj kvalitet i institutionens kosttilbud, høj professionalisme i eget køkken og god trivsel for Godhavns beboere og ansatte.