Studerende fremlægger i Tværkulturel Innovation

Tværkulturel Innovation

Siden 2013 har Rådet for sund mad ( og tidl. Måltidspartnerskabet) samarbejdet om Tværkulturel Innovation med uddannelsen Tværkulturelle Studier, Københavns Universitet.

Samarbejdet bidrager til Rådets vidensgrundlag, og indgår i prioritering og udvikling af nye initiativer i arbejdet for at gøre det nemt at spise sundere.

Tværkulturel Innovation er udviklet som et kursusforløb, hvor de studerendes tværkulturelle teoretiske viden integreres med de udfordringer og problematikker vi i dag ser på mad- og måltidsområdet. Derigennem kan vi sammen få konkrete idéer og løsningsforslag til indsatser, der kan gøre det nemt at spise sundere og samtidig mindske ulighed i sundhed.