Supplement til De officielle Kostråd til borgere 65+
Bemærk at Fødevarestyrelsen i 2021 opdaterede De officielle Kostråd og i samme omgang udgav Råd om mad og drikke, når du er over 65 år.
I 2016 opdaterede Fødevarestyrelsen De officielle Kostråd med supplement for borgere 65+. I regi af Rådet for sund mad arbejdede en række partnere sammen om at udvikle ny kommunikation om de supplerende kostråd målrettet borgere 65+. Det var ambitionen, at den eksisterende viden om de supplerende kostråd skulle formuleres, så de er relevante og letforståelige.
Formålet med projektet var, at de kostråd, som Fødevarestyrelsen har udarbejdet til borgere 65+, når bredt ud til målgruppen. For mange i denne aldersgruppe sker der er et fald i aktivitetsniveauet med alderen. Det skaber dermed også fald i energibehovet og for nogen i appetitten. Spiser man sundt og varieret kombineret med at være fysisk aktiv, har gruppen større mulighed for at bevare muskelstyrke og stærke knogler.
Du kan selv gøre meget – til dig, der er over 65
Projektet har resulteret i en film tegnet af Anders Morgenthaler, der formidler supplement til De officielle Kostråd til borgere 65+. Budskabet er, at man selv kan gøre meget for at bevare sit gode helbred. Også efter at have rundet 65, så man kan være i stand til at gøre det, man vil, længst muligt.
Undervisningsmateriale til foredrag om sund aldring
Fødevarestyrelsen har lavet en præsentation, der kan bruges ved oplæg i forbindelse med kurser eller foredrag om sund aldring i kommuner og ved arrangementer i frivillige organisationer.
Vidste du at…
Som en del af projektet har Landbrug & Fødevarer udarbejdet en ny Vidste du at… Arket Små ændringer i kosten som gør, at 65+ møder kostrådene. Materialet illustrerer, hvordan man med enkle greb kan ændre sammensætningen i sine måltider for at spise sundere.
Hent Små ændringer i kosten som gør, at 65+ møder kostrådene