Sundere kantiner
Projektet Sundere kantiner ville gøre det nemt for elever på landets erhvervsskoler at spise sundt i deres kantiner. Fx gennem et nudgingtiltag, der skulle gøre de sunde måltider endnu mere tilgængelige.
I 2014 medvirkede Måltidspartnerskabet (nu Rådet for sund mad), under projektledelse af Hjerteforeningen, til at 35 kantiner på landets erhvervsskoler blev nøglehulscertificerede. Nøglehullet sikrer tilgængeligheden af sund mad og gør det nemt at vælge sundere måltider når man er i skole. Kantiner på erhvervsskoler sælger ofte både morgenmad, frokost samt mellemmåltider, og det vil dermed være en væsentlig del af elevernes kost som potentielt påvirkes i en sundere retning.
I projektet Sundere kantiner blev der arbejdet videre med at gøre det nemt at spise sundere måltider i de nøglehulscertificerede kantiner. Projektet udviklede og udbredte et nudgingkoncept, som puffer eleverne til at foretage de sunde valg, som nu er blevet gjort tilgængelige i 35 kantiner. Der er tale om et tilbud til kantinerne og det var derfor op til de enkelte kantiner om de ville være med i dette projekt. Samtidig vil projektet tilbyde yderligere 20 kantiner på erhvervsskolerne at blive nøglehulscertificerede i samarbejde med partnerskabet.
Nudgingkonceptet udvikles på baggrund af eksisterende viden om og erfaringer med nudging i kantiner på erhvervsskoler.
Her kan du læse om nudging på erhvervsskoler.