Madlegestue – mad og måltider i dagplejen

Med Madlegestue vil vi i første omgang styrke vidensgrundlaget om mad og måltider i dagplejen, og dermed skabe de bedste forudsætninger for at kunne udvikle en målrettet og kvalificeret indsats i dagplejen med mad og måltider som omdrejningspunkt.

I Danmark bliver stort set alle børn i alderen 0-6 år hver dag passet uden for hjemmet. Det betyder, at børnene spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider, mens de er væk fra hjemmet. Derfor har maden hos dagplejen og i daginstitutioner, og måden hvorpå måltiderne nydes og spises, stor betydning for børnenes måltidsoplevelse og i særdeleshed deres forhold til mad og måltider fremadrettet.

Det betyder også, at det er oplagt at rette opmærksomheden mod daginstitutioner og dagplejere, hvis man vil støtte børn i at grundlægge livslange, sunde mad- og måltids­vaner tidligt i barndommen. Behovet for denne opmærksomhed er betydeligt skær­pet efter forekomsten af overvægt blandt børn er steget betydeligt over de seneste årtier; mellem 10 og 12 pct. af danske førskolebørn er i dag overvægtige eller fede.[1] Det er dog ikke hele fortællingen, da sundheden hos børn har en social slagside; udfordrin­ger som overvægt rammer særligt børn, når forældrene har en kort uddan­nelse, ikke er i arbejde og er indvandrere og/eller efterkommere. Sundhedsproblemer trækker lange spor ind i voksenlivet, hvilket understreger vigtigheden af at give børn en sund start på livet og allerede tidligt i barndommen få grundlagt sunde mad- og måltidsvaner.

Behov for fokus på dagplejen & potentialet

Dagpleje er en kommunal pasningsordning for børn i alderen 6 måneder til 3 år og er et alternativ til vuggestuen. I en dagpleje bliver barnet del af en lille børne­gruppe på mellem 3 og 4 børn, der typisk passes i dagplejerens eget hjem. Ifølge Danmarks Stati­stik var der i 2019 9.378 dagplejere på landsplan, mens 31.002 børn var indskrevet i dagpleje (i gennemsnit ca. 3,3 børn pr. dagplejer).

Der er ingen formelle krav til, hvilken uddannelse man skal have for at blive dagplejer, og kun ca. 10 procent af landets dagplejere har en pædagogisk uddannelse.[2] Ikke desto mindre er dagplejen ofte førstevalg, når kommunerne skal finde pasnings­tilbud til ud­sat­te børn,[3] hvilket understreger behovet for at fokusere på dagplejen i bestræbel­serne på bl.a. at bryde den sociale ulighed i sundhed. Samtidig gælder det også, at kommu­nale dagplejere modtager supervision fra det pædagogiske tilsyn i kommunen (tilser, at dagtilbudslovens krav indfris) og tilbydes ligeledes kurser og efteruddannelse. Dagtil­buds­loven pålægger imidlertid dagplejere at udarbejde en pædagogisk læreplan for deres arbejde med børnenes læring, dannelse, trivsel og udvikling.[4]

Afdækning af behov, muligheder og barrierer for en mad- og måltidsindsats i dagplejen

I regi af Rådet har projektpartnerne gennemført en forundersøgelse, der skal styrke vidensgrundlaget og dermed skabe de bedste forudsætninger for at kunne udvikle en målrettet og kvalificeret indsats i dagplejen med mad og måltider som omdrejningspunkt. Undersøgelsen stiller skarpt på behov, muligheder og barrierer for en mad- og måltidsindsats i dagplejen.


[1] Sundhed.dk, Overvægt hos børn, https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/overvaegt-og-kost/overvaegt-hos-boern/

[2] Børne- og Undervisningsministeriet, Vejledning om tildelingspulje til kompetenceløft af pædagoger, pædagogiske assistenter i daginstitutioner samt dagplejere…, 2019

[3] FOA, Kommunerne bruger dagplejen til udsatte børn, 29. maj 2017

[4] Børne- og Socialministeriet, Den styrkede pædagogiske læreplan, 2018