Maddag 2021

Med maddag fejrer vi hvert år de fælles måltider i daginstitutioner og sætter fokus på, at mad kan meget mere end at mætte små maver. I 2021 bliver Maddag fejret på institutioner rundt om i landet den 16. september. I år skal sild begejstre børn og voksne med lækre retter og sjove aktiviteter.

Maddag fejrer det fælles måltid

Maddag er en endagsevent og festdag, hvor børn i institutioner landet over tilbereder og spiser det samme frokostmåltid. Formålet med Maddag er, at daginstitutioner er sammen om maden og at skabe synlighed om fordelene ved madordninger til de mindste. Maddag er en oplagt mulighed for at gøre opmærksom på alt det, det fælles måltid betyder for børnenes maddannelse og trivsel – både nu og i fremtiden.

Bag Maddag står en række organisationer, der ønsker at sætte fokus på børnenes maddannelse samt på det velsmagende, sundhedsfremmende fælles måltid i daginstitutionerne. Materialer udarbejdes af FOA og Kost- og Ernæringsforbundet, og bliver gjort tilgængelig her og her. Brug også disse link, hvis du vil læse mere eller tilmelde dig.

Et stærkt samarbejde

Rådet for sund mad har været involveret i Maddag siden 2015. FOA og Kost- og Ernæringsforbundet arrangerer Maddag. Derudover står en række organisationer bag, der ønsker at sætte fokus på børnenes maddannelse samt på det velsmagende, sundhedsfremmende fælles måltid i daginstitutionerne. Se hele listen i Faktaboksen.