Grønne måltider i kommunale køkkener (Sund By Netværket)

Sund By Netværket tilbyder et sparingsnetværk for kommunale medarbejdere, der arbejder med omstilling til, og produktion af, grønne måltider i de kommunale køkkener. Gruppen du kan blive en del af (som sparingspartner) beskæftiger sig med de måltider, der hver dag produceres i, og serveres fra, kommunale køkkener – (dagtilbud, skoler, sfo’er, klubber, bosteder, sociale tilbud, personalekantiner, plejehjem mv.) Der kan være fokus på at reducere aftrykket af de indkøbte fødevarers CO2-aftryk, mindske madspild, bruge flere bælgfrugter, mere økologi, indkøbsaftaler med grønne kriterier, uddannelse og inspiration af personale, arbejdsgange, målinger osv.