Viden om vægtstatus, mad- og måltidsvaner illustreret af gulerødder i forskellige farver.

Viden om vægtstatus, mad- og måltidsvaner

I Rådet for sund mad er vi i gang med at skabe et overblik over viden om danskernes vægtstatus, mad- og måltidsvaner. På den måde kan vi følge udviklingen på området og forbedre beslutningsgrundlaget for, hvilke indsatser det er hensigtsmæssigt at sætte i gang.

Hvad ved vi allerede?

Overblikket kan bruges til at sætte fokus på behovet for forebyggelse og som pejlemærker for, hvor man skal sætte ind, skrue op eller skrue ned i forhold til indsatser og konkrete initiativer på mad- og måltidsområdet. Vi skal med andre ord afdække og sætte fokus på, hvad vi allerede ved om danskernes vægtstatus, mad- og måltidsvaner og skabe grundlag for at følge udviklingen som følge af Rådets og andres indsatser.

Viden om vægtstatus, mad- og måltidsvaner gennemføres som en del af Rådets program Danskernes madvaner.