Sunde og klimavenlige hverdagsretter

Med udgangspunkt i de retter danskerne kender og er trygge ved, vil medlemmer af Rådet for sund mad samarbejde om at udvikle og formidle viden om, hvordan disse retter kan gøres sundere og mere klimavenlige.

Formålet med indsatsen er, at danskerne laver og spiser sundere og mere klimavenlige hverdagsretter derhjemme. Det gør vi ved, at:

  • identificere 5-10 typiske hverdagsretter, som danskerne spiser til deres aftensmåltid
  • udvikle visuelt materiale, der viser danskerne vejen til, at de pågældende hverdagsretter bliver sundere og mere klimavenlige
  • udbrede kendskabet til de sunde og klimavenlige hverdagsretter via adskillige kanaler, så de kommer flest mulige til gavn.

Aftensmaden – en nøgle til et lavere klimaaftryk

Mad lavet derhjemme udgør stadig hoveddelen af den aftensmad, der spises i Danmark. Derfor er den hjemmelavede mad en af nøglerne til at påvirke klimaaftrykket af danskernes mad. De opskrifter, der udvikles i projektet, skal være opskrifter, som mange har lyst og råd til at spise, og de skal være lette at lave.

Sunde og klimavenlige hverdagsretter gennemføres som en del af Rådets program Danskernes madvaner.