Frugt og grønt i et supermarked

Frugt og grønt i et sundheds- og klimaperspektiv

– Adfærdsmæssige løsninger til at øge forbruget af frugt og grønt 

Formålet med projektet er at øge salget af sunde- og klimavenlige produkter i supermarkeder ved at nudge forbrugerne til at købe mere frugt og grønt. Det er godt for både deres sundhed og for klimaet. Målet er at få frugt og grønt til at spille en større rolle, når forbrugerne køber ind i supermarkedet.

Mange forbrugere spiser for lidt frugt og grønt – særligt de grove grøntsager. Ifølge Danskernes kostvaner 2011-2013 spiser danskerne i gennemsnit 481 gram frugt og grønt dagligt og 83 % af danskerne ikke lever op til den officielle anbefaling om at spise 600 gram frugt og grønt per dag. 

Igennem de seneste 10 år er der blevet kommunikeret til danskerne, at de skal spise mere frugt og grønt, men der er behov for nye metoder til at få ændret adfærd, så danskerne ikke bare ved, at de skal spise mere frugt og grønt, men reelt set også får det gjort. Her er nudging et stærkt værktøj, som kan ændre adfærd fx ved nudges med fokus på sundhed, klima og inspiration til lækker frugt og grønt på en nem måde.

Nudging

Nudging er ideelt til at ramme en bred målgruppe på tværs af social og kulturel baggrund, da tilgangen retter sig mod grundlæggende menneskelig adfærd.

Der findes i dag begrænset viden omkring nudging inden for frugt og grønt. Kun få mindre eksperimenter er tidligere blevet testet. Vi vil med projektet derfor teste flere forskellige eksperimenter i udvalgte detailkæder. På den måde vil vi få mere viden om, hvilke nudges der er de mest effektive til at øge salget. Det er vigtig viden som efterfølgende skal deles med alle partnere i projektet så det kan udbredes i endnu flere butikker efterfølgende. Jo flere butikker som implementerer de succesfulde nudges, desto større forskel kan vi gøre for at øge salget af frugt og grønt i Danmark.

Læs om andre nudging projekter her.