Hjernemad
Hjernemad er et projekt, der gennem morgenmadscafeer på folkeskoler ønsker at give eleverne en sund start på dagen. Herudover er der fokus på at eleverne så tidligt som muligt skal tilegne sig gode sunde vaner, så de får de bedste forudsætninger for at få mest muligt ud af dagens undervisning. Hjernemad er et samarbejde på tværs af Lolland og Guldborgsund Kommuner, Region Sjælland, TrygFonden og fødevareBanken.
Hjernemad har været på 16 skoler på Lolland-Falster og op mod 600 elever har benyttet tilbudet om gratis morgenmad.
Hjernemad har givet gode resultater
Projektet har givet flere gode resultater. Nogle af de vigtigste resultater er, at der er færre sultne elever, og at eleverne har fået bedre trivsel og højere koncentration.
Læs mere om resultater fra Hjernemad
Er du inspireret?
Er du blevet inspireret af dette case, kan du her få 10 gode råd til at starte en morgencafe.