Antal ældre i Danmark i 2019
Analyse fra Ældre Sagen om udviklingen af andelen af ældre i Danmark. I 2019 udgjorde 65+ årige knapt 20 pct. af befolkningen, og antallet er steget med godt 260.000 de seneste 10 år, svarende til en stigning på 30 pct.
Analyse fra Ældre Sagen om udviklingen af andelen af ældre i Danmark. I 2019 udgjorde 65+ årige knapt 20 pct. af befolkningen, og antallet er steget med godt 260.000 de seneste 10 år, svarende til en stigning på 30 pct.
I vidensgrundlaget fra Sundhedsstyrelsen beskrives dels faktuelle baggrundsoplysninger og dels væsentlige emner, der relaterer sig til ældres ernæring, herunder særligt underernæring og uplanlagt vægttab. Emnerne vil så vidt muligt blive belyst indenfor følgende arenaer, hvor ældre medicinske patienter typisk færdes: Hjemmepleje, plejebolig, sygehus og almen praksis. Vidensgrundlaget er baseret på centrale publikationer på ernæringsområdet; officielle anbefalinger, rapporter, systematiske reviews, randomiserede kontrollerede studier, konkrete indsatser og praksiserfaringer. Vidensgrundlaget skal således give en status over, hvilken type viden der findes indenfor førnævnte emner.
Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen målrettet kommuner, der ønsker at kvalificere deres indsats og tilbud om livsstilsintervention ved svær overvægt hos børn og voksne. Formålet med anbefalingerne er at formidle viden om, hvilket indhold og hvilke rammer der giver de mest effektive livsstilsinterventioner ved svær overvægt i alderen 5 år og opefter.
I publikationen finder man også Sundhedsstyrelsens definition på overvægt for voksne og børn.
Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed (SIF), med bistand fra Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe i social ulighed i sundhed.
Formålet med rapporten ”Social ulighed i sundhed og sygdom” er at give en status for den sociale ulighed i sundhed og sygdom i Danmark, samt beskrive udviklingen i perioden 2010-2017. Rapporten indeholder 69 indikatorer, der alle vurderes i forhold til befolkningens uddannelsesbaggrund og på den måde viser, om der er sociale forskelle i sundhed og sygdom. Rapporten berører bl.a. overvægt hos børn og svær overvægt hos voksne.
Denne sundhedsprofil fra Statens Institut for Folkesundhed præsenterer data for børn født i 2018 for de 33 kommuner, som er en del af samarbejdet Databasen Børns Sundhed. I Sundhedsprofilen kan den enkelte kommune sammenligne sig med hele populationen og de andre kommuner. Sundhedsprofilen har bl.a. data på vægtstatus af børn i 6-10 måneders alderen indrapporteret af sundhedsplejersker.
Denne sundhedsprofil fra Statens Institut for Folkesundhed præsenterer data for børn født i 2019 for de 33 kommuner, som er en del af samarbejdet Databasen Børns Sundhed. I Sundhedsprofilen kan den enkelte kommune sammenligne sig med hele populationen og de andre kommuner. Sundhedsprofilen har bl.a. data på vægtstatus af børn i 6-10 måneders alderen indrapporteret af sundhedsplejersker.
Denne sundhedsprofil fra Statens Institut for Folkesundhed præsenterer data for børn født i 2017 for de 33 kommuner, som er en del af samarbejdet Databasen Børns Sundhed. I Sundhedsprofilen kan den enkelte kommune sammenligne sig med hele populationen og de andre kommuner. Sundhedsprofilen har bl.a. data på vægtstatus af børn i 6-10 måneders alderen indrapporteret af sundhedsplejersker.
Denne sundhedsprofil fra Statens Institut for Folkesundhed præsenterer data for børn født i 2016 for de 34 kommuner, som er en del af samarbejdet Databasen Børns Sundhed. I Sundhedsprofilen kan den enkelte kommune sammenligne sig med hele populationen og de andre kommuner. Sundhedsprofilen har bl.a. data på vægtstatus af børn i 6-10 måneders alderen indrapporteret af sundhedsplejersker.
I OECD og Den Europæiske Unions Health at a Glance: Europe fremgår selvrapporterede data på svær overvægt i europæiske lande fra 2018 eller nærmeste år. I den seneste version fra 2020 fremgår det, at andelen af mennesker med svær overvægt i Danmark er det samme som gennemsnittet på 16 %. Den laveste andel med svær overvægt findes i Rumænien (10,2 %) mens Island har den højeste andel med 26,6 %.
DTU Fødevareinstituttet har beregnet nye tal for, hvor mange tomme kalorier, der er plads til i en sund kost for børn, unge, voksne og ældre. Resultater viser, at børn og unge indtager op til fire gange så mange søde sager og søde drikke, som der er plads til i en anbefalet kost. Danskere skal i gennemsnit reducere deres indtag af søde sager, snacks, søde drikke og alkoholiske drikke med ca. 75% og erstatte det med sundere mad- og drikkevarer, for at kosten lever op til De Nordiske Næringsstofanbefalinger 2012 og De officielle Kostråd fra 2013. Især slik, chokolade, kage, sukkersødede drikke og alkoholiske drikke bidrager til danskernes høje indtag af nydelsesmidler.
Denne artikel fra DTU Fødevareinstituttet om danskeres vægtudvikling fra 2005-2008 til 2011-2013 viser, at andelen af kvinder med overvægt eller svært overvægt er steget fra 39% til 44%. Den delgruppe af kvinder, der klassificeres som havende svær overvægt, steg fra 13% til 15%. Andelen af mænd med overvægt eller svært overvægt steg derimod kun fra 52,7 % til 53 %, og er ikke steget. Andelen af mænd med svært overvægtig lå 15,4% i 2011-13.
Madkultur 21 er en analyse af danskernes mad- og måltidsvaner fra Madkulturen. Analysen er baseret på selvrapporterede data fra 2265 respondenter i alderen 18-80 år.
Madkultur 21 viser, at 97 % havde spist aftensmad dagen før. 90 % spiste aftensmåltidet i et privat hjem, 4 % spiste på restaurant og 6 % andre steder.
I 2021 var 70 % af aftensmåltiderne helt eller overvejende hjemmelavet. I 2015 var det 77 % af aftensmåltider. I samme periode steg aftensmåltider, der bestod af færdigretter fra 5 % til 8 %, takeaway fra 4 % til 9 %, mens mad spist ude faldt fra 8 % til 5 %. De hjemmelavede måltider opleves som sundere og mere tilfredsstillende. 91 % var tilfredse med den helt eller overvejende hjemmelavede aftensmad, mens 75 % var tilfredse af dem, der fik et aftensmåltid de bestod af overvejende færdigmad, og 76 % af dem der fik mad udefra.
Madkultur 21 viser også, at 73 % havde spist aftensmåltidet sammen med andre. Det er stort set den samme andel (75 %) som i 2017, hvor Madkulturen stillede samme spørgsmål. I 2021 spiste 27 % således alene på en typisk aften ifølge Madkulturen. Ser man på en typisk uge, spiste 21 % alene de fleste dage, og er således ikke en del af et måltidsfællesskab til hverdag. Af dem savnede 28 % selskab ved aftensmaden. 21 % af personer, der spiste alene i 2021, vurderede deres seneste aftensmåltid som usundt, mens 16 % af personer, der spiste med andre, vurderede deres seneste aftensmåltid som usundt.