Arkiver: Viden

Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2022

Den Nationale Sundhedsprofil er en undersøgelse af danskernes sundhed og trivsel. Undersøgelsen belyser bl.a. udviklingen i danskernes kostmønstre og vægtstatus. Den Nationale Sundhedsprofil er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, SDU og er udgivet af Sundhedsstyrelsen.

I den landsdækkende undersøgelse udsendes et spørgeskema til omkring 300.000 danskere over 16 år og gennemføres cirka hvert 3. år. I gennemsnit vender 180.000 tilbage på spørgeskemaet, der indeholder informationer om sundhedstilstand, helbred, sociale relationer, sundhedsadfærd og kostvaner. Tal i afsnittet her er baseret på undersøgelserne i 2010, 2013, 2017 og 2021.

De seneste tal fra den repræsentative befolkningsundersøgelse ”Den Nationale Sundhedsprofil” 2021 viste selvrapporterede tal, at 45% havde normalvægt, 52,6% havde overvægt (moderat overvægt: 34,1% og svær overvægt: 18,5%) og 2,4% havde undervægt.

Der er forskel mellem kønnene 59,1% af mænd har overvægt, mens 46,2% kvinder har overvægt. Kigger man kun på svær overvægt er forskellen udvisket. 18,6% af mænd og 18,3% af kvinder har svær overvægt.

Fra undersøgelsen i 2010 og frem til seneste undersøgelse i 2021 er der en stigning i andelen med overvægt både for kvinder og mænd og i alle aldersgrupper. I 2021 stiger andelen med overvægt hos begge køn med alderen frem til 55-64 alderen, hvor den igen falder. I 2021 havde 70,4% af mændene i alderen 55-64 år overvægt, og i samme alder havde 54,4% af kvinderne overvægt.

Danskernes kost

Kigger man på danskernes kost, viser undersøgelsen, at 17,7 % af den voksne befolkning har usunde kostmønstre. Her har mænd i alle aldersgrupper den største andel.

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2021 lever 82,9% ikke op til Fødevarestyrelsens anbefalinger for fiskeindtag på 350 g pr uge.

Blandt voksne danskere i seneste undersøgelse fra 2021 var der i gennemsnit 51,1% af kvinderne og 38,8% af mændene, der dagligt spiste frugt. I 2010 lå gennemsnittet på 76,10 % for kvinder og 56,50 for mænd.

Der er en tydelig sammenhæng mellem usund kost og uddannelsesniveau. Blandt danskere med en lang videregående uddannelse har7,7% usunde kostmønstre. Blandt danskere med grundskole som højeste uddannelsesniveau har 29,5% sunde kostmønstre.

Se Den Nationale Sundhedsprofil 2021 her.

Dyk ned i data om danskernes sundhed i kommuner, regioner og i hele lande i databasen her

Madlegestue – mad og måltider i dagplejen

Med Madlegestue vil vi i første omgang styrke vidensgrundlaget om mad og måltider i dagplejen, og dermed skabe de bedste forudsætninger for at kunne udvikle en målrettet og kvalificeret indsats i dagplejen med mad og måltider som omdrejningspunkt.

I Danmark bliver stort set alle børn i alderen 0-6 år hver dag passet uden for hjemmet. Det betyder, at børnene spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider, mens de er væk fra hjemmet. Derfor har maden hos dagplejen og i daginstitutioner, og måden hvorpå måltiderne nydes og spises, stor betydning for børnenes måltidsoplevelse og i særdeleshed deres forhold til mad og måltider fremadrettet.

Det betyder også, at det er oplagt at rette opmærksomheden mod daginstitutioner og dagplejere, hvis man vil støtte børn i at grundlægge livslange, sunde mad- og måltids­vaner tidligt i barndommen. Behovet for denne opmærksomhed er betydeligt skær­pet efter forekomsten af overvægt blandt børn er steget betydeligt over de seneste årtier; mellem 10 og 12 pct. af danske førskolebørn er i dag overvægtige eller fede.[1] Det er dog ikke hele fortællingen, da sundheden hos børn har en social slagside; udfordrin­ger som overvægt rammer særligt børn, når forældrene har en kort uddan­nelse, ikke er i arbejde og er indvandrere og/eller efterkommere. Sundhedsproblemer trækker lange spor ind i voksenlivet, hvilket understreger vigtigheden af at give børn en sund start på livet og allerede tidligt i barndommen få grundlagt sunde mad- og måltidsvaner.

Behov for fokus på dagplejen & potentialet

Dagpleje er en kommunal pasningsordning for børn i alderen 6 måneder til 3 år og er et alternativ til vuggestuen. I en dagpleje bliver barnet del af en lille børne­gruppe på mellem 3 og 4 børn, der typisk passes i dagplejerens eget hjem. Ifølge Danmarks Stati­stik var der i 2019 9.378 dagplejere på landsplan, mens 31.002 børn var indskrevet i dagpleje (i gennemsnit ca. 3,3 børn pr. dagplejer).

Der er ingen formelle krav til, hvilken uddannelse man skal have for at blive dagplejer, og kun ca. 10 procent af landets dagplejere har en pædagogisk uddannelse.[2] Ikke desto mindre er dagplejen ofte førstevalg, når kommunerne skal finde pasnings­tilbud til ud­sat­te børn,[3] hvilket understreger behovet for at fokusere på dagplejen i bestræbel­serne på bl.a. at bryde den sociale ulighed i sundhed. Samtidig gælder det også, at kommu­nale dagplejere modtager supervision fra det pædagogiske tilsyn i kommunen (tilser, at dagtilbudslovens krav indfris) og tilbydes ligeledes kurser og efteruddannelse. Dagtil­buds­loven pålægger imidlertid dagplejere at udarbejde en pædagogisk læreplan for deres arbejde med børnenes læring, dannelse, trivsel og udvikling.[4]

Afdækning af behov, muligheder og barrierer for en mad- og måltidsindsats i dagplejen

I regi af Rådet har projektpartnerne gennemført en forundersøgelse, der skal styrke vidensgrundlaget og dermed skabe de bedste forudsætninger for at kunne udvikle en målrettet og kvalificeret indsats i dagplejen med mad og måltider som omdrejningspunkt. Undersøgelsen stiller skarpt på behov, muligheder og barrierer for en mad- og måltidsindsats i dagplejen.


[1] Sundhed.dk, Overvægt hos børn, https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/overvaegt-og-kost/overvaegt-hos-boern/

[2] Børne- og Undervisningsministeriet, Vejledning om tildelingspulje til kompetenceløft af pædagoger, pædagogiske assistenter i daginstitutioner samt dagplejere…, 2019

[3] FOA, Kommunerne bruger dagplejen til udsatte børn, 29. maj 2017

[4] Børne- og Socialministeriet, Den styrkede pædagogiske læreplan, 2018

Sammen om maden på Folkemødet

Rådet for sund mad arrangerer sammen med medlemsorganisationer og andre interesserede SAMMEN OM MAD SCENEN på folkemødet, som sætter mad, måltider og sundhed på dagsordenen.

Ambitionen for SAMMEN OM MAD SCENEN på folkemødet er at sætte mad, måltider og sundhed højere op på den politiske dagsorden samt at skabe stærkere relationer mellem interessenter.

SAMMEN OM MAD SCENEN danner ramme for, at organisationer, der arbejder inden for feltet af mad, måltider og sundhed, selvstændigt og sammen med Rådet for sund mad, kan gøre sig synlige på Folkemødet.

Forbrugerekspert Anne Glad er scenens moderator og med hendes store kendskab til danskernes madvaner, er hun den helt rigtige til at føre publikum og debattører godt igennem vores program.

Se programmet her

Find scenen på placering E12, Kampeløkke Havn. Se kort over Folkemødet her.

Fagligt og folkeligt samlingspunkt for mad, måltider og sundhed

Vores fælles madscene bliver Folkemødets faglige og folkelige forum for debatter inden for mad og sundhed. Det sker i et fællesskab mellem organisationer, faglige som kommercielle, der beskæftiger sig i feltet af mad, måltider og sundhed.

Scenens debatter og arrangementer udvikles i samarbejde mellem de medvirkende organisationer med udgangspunkt i en fælles dagsorden om madens rolle i en sund omstilling i Danmark.

Sammen om at alle danskere spiser sundere

Det er et strategisk indsatsområde for Rådet for sund mad at sætte fokus på mad, måltider og sundhed i den offentlige debat. SAMMEN OM MAD SCENEN på Folkemødet, er en oplagt mulighed for at skabe debat om, hvordan vi får alle danskere til at spise sundere. Rådets tre programmer bliver rammen for debatter og aktiviteter på scenen.

Er du interesseret i at deltage?

Det er stadig muligt at indgå i samarbejdet om den fælles scene – også for aktører der ikke er medlem af Rådet for sund mad. Kontakt Rådets sekretariatschef Claus Egeris, hvis du vil høre mere om scene og mulighederne for at deltage.

Foto øverst: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Ældres sundhed og trivsel- Ældreprofilen 2019

Ældreprofilen er baseret på data fra både Den Nationale Sundhedsprofil og Susy-undersøgelsen og indeholder informationer om omkring 56.000 danskere over 65 år. Data er selvrapporterede via spørgeskema og omhandler resultater fra kvinder og mænd over 65 år i perioden 2005 -2017, med undersøgelser i 2005, 2010, 2013 og 2017.

Andelen ældre med svær overvægt steg i perioden 2005-2017. Tendensen i 2017 var, at flere mænd end kvinder havde overvægt, og at overvægtsraterne synker i takt med stigende alder efter 65-årsalderen. I 2017 havde 22% af mænd i alderen 65-74 år svær overvægt, hos de 75-84-årige havde 16,0% svær overvægt og hos mænd over 85 havde 9,6% svær overvægt. For kvinderne havde 17,9% i alderen 65-74 år svær overvægt, for de 75-85-årige havde 14,5% svær overvægt og for kvinder over 85 år 10,9% svær overvægt.

En større andel af ældre mænd (20,1%) end ældre kvinder (12,0%) havde et usundt kostmønster. Andelen med usundt kostmønster stiger med alderen. I perioden 2010 – 2017 ses en stigning i andelen med et usundt kostmønster blandt mænd. For kvinderne falder andelen for de 65-74-årige og for dem over 85, mens den stiger en smule for de 75-84-årige. I 2017 var der blandt de 65-75-årige mænd 19,6% med et usundt kostmønster, 20% for de 75-84-årige og 25,5% for dem over 85 år. For kvinderne havde 10,4% af de 65-74-årige et usundt kostmønster, og for de 75-84-årige 13,1% og for kvinder over 85 år var der 18,3% med et usundt kostmønster

Find undersøgelsen her

Danskernes viden om og holdninger til overvægt og sundhed

Rapporten fra Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse bygger på data fra en spørgeundersøgelse og viser, at næsten hver femte af respondenterne ikke har gjort noget særligt for at spise og drikke sundt det seneste år. En tredjedel har spist mere frugt og grønt for at spise og drikke sundere i løbet af det seneste år, efterfulgt af et reduceret indtag af chips, slik og andre søde sager, samt at spise mindre portioner. Der er flere kvinder (17 %) end mænd (12 %), som angiver, at de har levet sundt i mange år, og andelen stiger med alderen. For vægt er der oplyst at 41 % har en normalvægt (BMI 18,5-24,9), 35 % har moderat overvægt (BMI 25-29,9) og 21 % har svær overvægt (BMI ≥ 30), mens 3% har undervægt (BMI < 18,5).

Find undersøgelsen her

Det Medicinske Fødselsregister – Moders BMI

Det medicinske fødselsregister fra Sundhedsdatastyrelsen indeholder informationer om alle fødsler i Danmark helt tilbage til 1973 og frem til i dag. Registeret indeholder informationer om fødselsvægt, længde, køn samt informationer om moren. I Det medicinske fødselsregister fra Sundhedsdatastyrelsen findes der tal på mødres selvrapporterede BMI før graviditet. I alt rummer oversigten 1.108.338 kvinder, og i gennemsnit 61.500 om året i perioden 2004 til 2018. I gennemsnit var der registreret at 58,5% af kvinderne har normalvægt.

Tallene i registeret viser, at der er en stigning i mødres overvægt og svær overvægt (kl. 1-3/BMI over 30) fra år 2003-2018. I 2018 var der 21,4% med moderat overvægt, 8,66% med svær overvægt i klasse 1, 3,18% med svær overvægt i kl. 2, og 1,63% med overvægt i kl. 3. Samlet set betyder det, at knapt 35% af kvinderne har overvægt, heraf 13,5% med svær overvægt. Endvidere har knapt 4% undervægt. Det ses størst ændring over tid hos kvinder med moderat overvægt med en ændring fra 19,2% i 2004 og op til 21,4% af kvinderne med overvægt i 2018, hvilket giver en stigning på knapt 2 procentpoint. Der ses også en stigning i raterne af kvinder med svær overvægt i klasse 1 fra 6,8% i 2004 og op til 8,66% i 2018.

Find registeret her

Den Nationale Børnedatabase

I Den Nationale Børnedatabase fra Sundhedsdatastyrelsen findes der informationer om vægt og højde for skolebørn i indskoling, mellemtrin og udskoling. Databasen bliver løbende opdateret og omfatter ca. 435.000 børn fra hele landet. Tallene i databasen er baseret på vægt og højde målt af sundhedsplejerske eller læge.

I indskolingen var der for børn født i 2012 en gennemsnitlig overvægtsprocent på 10,2% og 2,9% for svær overvægt. På mellemtrinnet var der for børn født i 2006 14,9% med overvægt og 3,2% med svær overvægt. I udskolingen var der i for børn født i 2004 14,9% med overvægt og 3,7% havde svær overvægt.

Find databasen her

Eating Patterns. A Day in the Lives of Nordic Peoples.

Denne rapporten fra Statens Institutt for Forbruksforskning (2001) er en komparativ undersøgelse af spisemønstre i Danmark, Norge, Sverige og Finland. I Danmark havde vi i følge undersøgelsen de mest homogene spisemønstre sammenlignet med de andre lande.

Blandt voksne spiste 29% af danskerne tre måltider dagligt, og 36% spiste fire måltider dagligt i hverdagene inklusiv mellemmåltider. I weekenden var spiste 38% tre måltider dagligt og 34% spiste fire måltider dagligt. Mænd spiser generelt færre måltider end kvinderne. Personer over 35 år spiste hyppigere en dem under 35 år.

Find undersøgelsen her

Skolebørnsundersøgelsen

Skolebørnsundersøgelsen HBSC fra Sundhedsstyrelsen er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt, Health Behaviour in School-aged Children – a WHO Collaborative Cross-National Survey, som nu omfatter 50 lande med ca 4500 børn fra hvert land og gennemføres cirka hvert fjerde år. I afsnittet omtales tal fra undersøgelserne fra 2002, 2006, 2010, 2014 og 2018. Tallene omhandler børn i alderen 11-15 år og er selvrapporterede via spørgeskema.

I 2018 havde 18% af de 15-årige drenge og 13% hos pigerne overvægt. Hos de 11-årige piger havde 9% af overvægt og 11% af de 11-årige drenge. Hos de 13-årige havde 11% af pigerne og 8% af drengene overvægt.

I den internationale del af undersøgelsen blev de højeste rater af overvægt hos de 11-årige piger registreret på Malta, hvor havde 34% overvægt, og hos de 11-årige drenge 44% overvægt og laveste målte rater i Kasakhstan med 8% hos pigerne og 16% hos drengene.

Hos alle de 13-årige i undersøgelsen var de højeste rater af overvægt målt hos 21% af pigerne fra Malta med 35% og i Nord Makedonien med 39% overvægt hos de 13-årige drenge. De laveste rater af overvægt hos de 13-årige blev registreret i Kasakhstan med 8% hos de 13-årige piger og 11% hos de 13-årige drenge.

Hos de 15-årige var de højeste rater af overvægt registreret på Malta for begge køn med 30% hos piger og 41% hos drenge. De laveste rater af overvægt var hos børnene i Kasakhstan med 6% hos pigerne og 9% hos drengene.

I 2018 var der i gennemsnit 54% af børnene, der spiste frugt og grønt dagligt. Med 47% var der færrest drenge, der spiste frugt og grønt dagligt. Pigerne i samme aldersgruppe toppede med 59%, der spiste frugt og grønt dagligt.

I 2018 var der i gennemsnit 6% af børnene, der dagligt indtog slik eller chokolade. I samme måling var der for de 11-årige 5% af pigerne og 7% af drengene, der indtager de søde sager dagligt. Blandt de øvrige aldersgrupper ligger både piger og drenge inden for samme spænd. Der er set en meget positiv udvikling i rapporteret indtag af slik og chokolade med et fald på 20 procentpoint fra 2002 og frem til målingerne i 2018. Der er små forskelle i indtag kønnene i mellem, men der er en tendens til, at lidt flere drenge dagligt indtager søde sager end pigerne.

I 2018 indtog i gennemsnittet på 7% af skolebørnene dagligt sukkersødet sodavand. I alle aldersgrupper er der en højere procentandel drenge, der indtager sodavand sammenlignet med pigerne.

I 2018 var der i gennemsnit 80% af børnene, der oplyste, at de spiser morgenmad på alle ugedagene. Der er dermed omkring 20% af børnene, der springer morgenmaden over en eller flere gange om ugen. Der er små variationer i aldersgrupperne, men tendensen er, at færre af de 15-årige spiser morgenmad sammenlignet med de yngre aldersgrupper i alle målingerne.

Find den danske del af undersøgelsen her.

Find den internationale del af undersøgelsen her.

Unges hverdag

Undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed/Syddansk Universitet viser, at blandt elever i 7.klasse i 2008 spiste 66% pigerne og 45% af drengene frugt og grønt hver dag eller næsten hver dag .

Find undersøgelsen her

Databasen Børns Sundhed


Databasen Børns Sundhed, der drives af Statens Institut for Folkesundhed, blev etableret i 2002 og bygger på data fra sundhedsplejerskernes journaler fra hjemmebesøg i barnets første leveår. Siden 2007 har data fra indskolingsundersøgelsen indgået, og fra skoleåret 2016/2017 indgår data også fra udskolingsundersøgelsen. Dette giver en unik mulighed for at følge børnesundheden, prioritere indsatsområder og følge op på disse.

Find rapporter baseret på dataasen her.