Arkiver: Viden

Nudge for Sundhed

Rådet for sund mad har i samarbejde med iNudgeyou, Salling og Coop gennemført Nudge for Sundhed-projektet, der har testet tre nudges til mere frugt og grønt. Formålet er at hjælpe danskerne til at spise lidt grønnere. Især to nudges har vist at flytte forbrugers indkøb af frugt og grønt.

På baggrund af test af nudges i Salling og COOP konkluderer iNudgeyou, at der skabes et mersalg af frugt grønt, når man præsenterer kunderne for en ligningssalat på et handlingsanvisende skilt og sameksponerer varerne fra ligningssalaten, så det er nemt at købe ind. Endvidere viser testene, at der skabes et mersalg af convenience-grønt, når det sameksponeres med kødprodukter, som det passer godt sammen med. En mulig forklaring på denne effekt er, at syv ud af ti danskere beslutter sig for kødet som det første, når der skal købes ind til aftensmaden.

Detailkæderne kan nu  finjustere de testede nudges til eget butiksformat og implementere dem på baggrund af anbefalinger fra rapporten. Andet projektforløb af Nudge for Sundhed er finansieret af Dansk Gartneri, Rådet for sund mad samt iNudgeyou – The Applied Behavioural Science Centre.

Læs mere om projektets test af nudges i detailhandlen og om de gode resultater i rapporten Nudge for Sundhed.

Den Nationale Grøntuge

Den Nationale Grøntuge (DNG) samler aktører på tværs af værdikæden til en fælles indsats for at øge danskernes forbrug af grøntsager. Du kan være med!

To ud af tre danskere ønsker at inkludere flere grøntsager i deres kost, og 9 ud af 10 går op i at spise sundt. MEN selvom vi er bevidste om vigtigheden af grøntsager for vores sundhed og klimaet, lever langt de fleste af os stadig ikke op til de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen – hvoraf mindst halvdelen anbefales at være grøntsager. 🥕

Sammen vil organisationerne bag DNG sætte fokus på grøntsagerne og inspirere danskerne til flere grøntsager på tallerkenen.

Den Nationale Grøntuge finder sted i uge 34.

Indtag og salg af grøntsager går den forkerte vej. For at ændre på det, er vi nødt til at stå sammen. Tanken med DNG er at lave en koordineret aktivering af mange forskellige aktørers aktiviteter og kommunikationsplatforme. – Line Damsgaard, DNG projektleder

Vil du bakke op om DNG som partner? Giv Line Damsgaard et praj – projektleder for DNG.

Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge

Det er veldokumenteret, at sunde mad- og måltidsvaner er med til at fremme og bevare et godt fysisk og mentalt helbred livet igennem samt er af betydning for læring, trivsel og sociale tilhørsforhold.

Trods en positiv udvikling i børn og unges mad- og måltidsvaner over de seneste 20 år er det stadig et fåtal, der efterlever de nationale kostråd.

Læs Vidensråd for Forebyggelses rapport her

Viden om vægtstatus, mad- og måltidsvaner

Rapporten Viden om vægtstatus, mad- og måltidsvaner

Baggrund for rapporten

Denne rapport er afrapportering af projektet Viden om vægtstatus, mad- og måltidsvaner, der er gennemført i regi af Rådet for sund mad i 2021. En bred kreds af Rådets medlemsorganisationer anser det som en vigtig opgave for Rådet at samle viden om danskernes vægt, mad- og måltidsvaner, herunder hvilke data, der systematisk indsamles. 

Med denne rapport ønsker Rådet for sund mad at give et overblik over udviklingen i danskernes vægtstatus samt mad- og måltidsvaner på baggrund af undersøgelser fra 2000 til 2022. Dermed har vi lavet et udgangspunkt for at kunne følge udviklingen. Derudover giver rapporten et overblik over den tilgængelige og relevante viden om vægtstatus, mad- og måltidsvaner.

Andelen af den voksne befolkning med overvægt er stigende, og ved seneste undersøgelse i 2021 var der flere med overvægt end med normalvægt. I 2021 havde 52,6 % danskere fra 16 år og op overvægt, hvoraf 18,5 % havde svær overvægt (Sundhedsstyrelsen, 2022 b). Fortsætter udviklingen, vil de tal i 2045 være henholdsvis 66 % og 30 % (Lund & Frederiksen, 2019).

Vi ser samtidig, at flere får usunde madvaner. I 2021 havde 17,7 % af danskere over 16 år usunde madvaner. I 2010 var det 13,3 % (Sundhedsstyrelsen, 2022 b).

Både overvægt og usunde madvaner er livsstilsrelaterede risikofaktorer sammen med f.eks. rygning, et stort alkoholforbrug og fysisk inaktivitet. Antallet af risikofaktorer, en person har, øger risikoen for at få hjertekarsygdom, kræft eller for at dø for tidligt (Sundhedsstyrelsen, 2022 a).

Rapporten er skrevet, så man kan læse hele rapporten eller dykke ned i de områder, man finder mest interessant.

En stor tak til den faglig referencegruppe, der har været med til at udvælge kildegrundlaget og kvalificere rapporten:

Arla Foods; Berit Lilienthal Heitmann, professor; Bodil Just Christensen, postdoc; Det Grønne Museum; Fødevarestyrelsen, Hanne H. Hansen; specialkonsulent; Landbrug & Fødevarer; Madkulturen; Nationalt Center for Overvægt; Novo Nordisk Danmark; Sigrid Bjerge Gribsholt, læge, ph.d; Sundhedsstyrelsen, Tatjana Hejgaard, chefkonsulent, og Mine Sylow, specialkonsulent; Vejle Kommune (Culinary Insitute by Vejle Erhverv)

Søg i alle rapportens kilder

Har du lyst til at gå i opdagelse i rapportens kilder? Vi har samlet dem alle i et søgbart overblik her.

Akademiuddannelse i ernæring

Akademiuddannelsen i Ernæring er en erhvervsrettet videregående uddannelse, som typisk tager 2-3 år at gennemføre ved siden af arbejde.

På akademiuddannelsen i Ernæring kvalificeres man til at lede planlægning og fremstilling af ernæringsrigtig mad af høj kvalitet.

En efteruddannelse eller et enkeltstående kursus inden for ernæring og sundhed er for dem, der allerede er beskæftiget som ernæringsassistent, kok, gastronom eller lignende og gerne vil bygge videre på dine færdigheder.

Akademiuddannelsen kan tages hos Erhvervsakademi Midtvest i Holstebro og Zealand – Sjællands Erhvervsakademi

Find flere værktøjer til sund og klimavenlig mad i professionelle køkkener

Gør sund mad til barnemad

Læs Fødevarestyrelsens anbefalingen: ‘RAMMER OM DET GODE MÅLTID I DAGINSTITUTIONER

Sund mad- og måltidspraksis i dagplejen skal øge kvaliteten af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i dagplejen ved på sigt at klæde alle dagplejere i Danmark på til at kunne løfte deres betydningsfulde rolle for børns udvikling af livslange, sunde mad- og måltidsvaner tidligt i barndommen.

’Sund mad- og måltidspraksis i dagplejen’ er et udviklingsprojekt, der er finansieret af Novo Nordisk Fondens initiativ ’Børnevægt i balance’ og udviklet i et tæt samarbejde mellem Madkulturen, Slagelse og Egedal Kommune, FOA og Rådet for sund mad. Projektpartnerskabet vil bidrage til, at børn i dagpleje vokser op med sund vægt og en sund krop, de kan bevare gennem hele livet. Projektet løber over 1 år, hvor Madkulturen i samarbejde med dagplejere fra Slagelse og Egedal Kommune udvikler og tester et kursusforløb og inspirationsmaterialer, der ruster dagplejere i de to kommuner til at tilbyde børnene sund og varieret mad samt give forældrene inspiration til sundere mad i eget hjem. Kursusforløbet inkluderer også et særskilt kursusmodul for kommunernes tilsynsførende dagplejepædagoger. Modulet skal understøtte, at arbejdet med maden og måltidet integreres og forankres i de pædagogiske læreplaner og i det kommunale tilsyn med dagplejen.

Behovet for indsatsen i dagplejen

Madkulturen og FOA har med finansiering fra Rådet for sund mad gennemført en forundersøgelse blandt kommunale dagplejere i Danmark, der har afdækket praksis omkring maden og måltiderne i dagplejen samt behovet for en indsats. Tæt på 10 % af alle dagplejere deltog i undersøgelsen (ca. 850). Forundersøgelsen viser bl.a., at dagplejerne har svært ved at omsætte viden om sund og varieret mad til børn i praksis, og at de efterspørger målrettet opkvalificering, der kan ruste dem til denne opgave og tager hensyn til dagplejens særegne grundvilkår, hvor dagplejeren står alene med børnene. Det skal ’Sund mad- og måltidspraksis i dagplejen’ imødekomme.

Børn får dækket mellem 45 og 70 % af deres daglige energibehov i dagtilbuddet (EVA), og der er stor sandsynlighed for, at madvaner, der er etableret i barndommen, følger med i voksenlivet. Derfor er maden i dagtilbuddet afgørende for børnenes maddannelse og udvikling af sunde mad- og måltidsvaner.

Formålet med projektet

Projektet skal gennem et målrettet kursusforløb og inspirationsmaterialer give dagplejere madfaglige færdigheder og kompetencer til at kunne omsætte viden om sund og variereret mad til børn i praksis, så de kan bidrage til at skabe fundamentet for sunde mad- og måltidsvaner hos børn.

Læs mere om projektet her hos Madkulturen

Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet (DANSDA)

DTU Fødevareinstituttet står i spidsen for nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet (DANSDA) for at sikre et forskningsbaseret grundlag for instituttets arbejde med risikovurdering og folkesundhed nationalt og internationalt.

Behandling af data udkommer i Danskernes kostvaner:

Danskernes kostvaner 2000-02

Danskernes kostvaner 2003-08

Danskernes kostvaner 2011-13

Derudover udgiver DTU Fødevareinstituttet løbende artikler og rapporter med data fra DANSDA, som du finder her.

Spotlight on adolescent health and well-being

Rapport fra WHO der dækker studiet The Health Behaviour in School-aged Children (HBSC), som den danske Skolebørnsundersøgelse hører under.

Her sammenlignes sundhedsdata for 11-, 13- og 15-årige på tværs af europæiske lande – herunder vægtstatus og madvaner. Data er indsamlet i 2017/18.

Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko

Vejledning fra Sundhedsstyrelsen, der omhandler underernæring og beskriver indsatsen omkring tidlig opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko.

Den danske fedmeepidemi – Oplæg til en forebyggelsesindsats

Publikation fra 2003, der bl.a. forklarer, hvordan udviklingen af overvægt og især svær overvægt har været op til 2000.

Ifølge publikationen havde der anno 2003 været en 30-40 gange stigning i forekomsten af fedme over de sidste 50 år. Forekomst af overvægt og svær overvægt blandt børn og unge var tredoblet over de sidste 30 år.

Ca. 40% af voksne danskere havde i 2003 overvægt, heraf omkring 13-15% af svær overvægt.

Publikationen ligger ikke længere tilgængeligt online, men kan bestilles hjem via biblioteket.

Gå på opdagelse i flere kilder om vægtstatus, mad- og måltidsvaner

Danskernes kostvaner 2003-2008

I perioden 2003-2008 blev der indsamlet data om danskernes kost fra 4431 deltagere i alderen 4-75 år. Disse resulter er præsenteret i rapporten Danskernes kostvaner 2003-2008 fra DTU Fødevareinstituttet. Data er selvrapporterede.

Der blev samtidig indsamlet oplysninger om deltagernes fysiske aktivitet og om baggrundsforhold. Interview og udlevering af kostspørgeskemaer med tilhørende instruktion blev gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Denne rapport præsenterer resultater for indtag af næringsstoffer og hovedgrupper af fødevarer.

Køds rolle i kosten

Rapport fra DTU Fødevareinstituttet om køds rolle i kosten i forhold til den næringsmæssige værdi, samt hvilken livsstil og kostvaner der karakteriserer personer med et lavt og højt indhold af rødt og forarbejdet kød i kosten.

De data der er brugt i rapporten stammer fra den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet (DANSDA) 2011-2013.

Få personer (2,4%) spiser ikke rødt kød og/eller forarbejdet kød i løbet af en uge. Ca. 1 ud af 4 spiser ikke fjerkræ. Det gennemsnitlige indtag af rødt, og forarbejdet kød samt fjerkræ er hhv. 78, 42 og 22 g pr. dag for personer i alderen 4-75 år. Det er de yngre mænd, der har det højeste absolutte indtag af alle kødtyper.

Voksne personer, der har et højt indhold af rødt- og forarbejdet kød i kosten, er mere tilbøjelige til at have en ugunstig livsstil og være yngre, mænd, rygere, overvægtige eller fede, med ingen eller en erhvervsfaglig uddannelse. Herudover er voksne personer med højt indhold af forarbejdet kød i kosten mere tilbøjelige til at have overvægt, og personer med et højt indhold af rødt kød i kosten er mere tilbøjelige til at have et lavt aktivitetsniveau. Desuden har personer med højt indhold af rødt og forarbejdet kød i kosten mere uhensigtsmæssige kostvaner i forhold til næringsstofanbefalinger og kostråd sammenlignet med personer med et lavere indhold af kød i kosten.

Gå på opdagelse i flere kilder om vægtstatus, mad- og måltidsvaner