Opsummering af Viden om vægtstatus, mad- og måltidsvaner
Rapporten Viden om vægtstatus, mad- og måltidsvaner gennemgår og videreformidler viden fra danske undersøgelser, rapporter, databaser, artikler mm. der siger noget om danskernes vægtstatus og/eller mad- og måltidsvaner. Her er en kort opsummering af rapporten.
Danskernes vægtstatus
- De seneste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at andelen af voksne danskere med overvægt stiger. I 2021 havde 52,6 % voksne danskere overvægt, heraf 18,5 % med svær overvægt. I 2010 havde 39,4 % overvægt, heraf 13,6 med svær overvægt. Forekomsten af overvægt er højere, jo ældre aldersgruppen er op til om med de 55-64-årige, hvorefter andelen falder (Sundhedsstyrelsen, 2022 b).
- Ifølge data fra Den Nationale Børnedatabase var der på tværs af de medtagne årgange 85,2 %, der havde normalvægt i indskolingen (6-8 år, årgang 2005-13), 79,3 % på mellemtrinnet (9-13 år, årgang 2001-2008) og 79,6 % i udskolingen (14-15 år, årgang 1997-2006) (Sundhedsdatastyrelsen, 2021).
- Der har ikke været en stor udviklingen over tid i andelen af de forskellige for vægtklasser for de enkelte aldersgrupper. For de to seneste årgange i indskolingen og på mellemtrin er der dog en lille stigning i andelen af børn med overvægt (Sundhedsdatastyrelsen, 2021). Hvorvidt det er en generel tendens, vil data for de kommende årgange vise.
- Andelen af børn med overvægt var lavest i indskolingen (6-8 år, årgang 2005-13), hvor den lå på 12,7 % på tværs af årgangene, mens den var højere på mellemtrinnet (9-13 år, årgang 2001-2008) og i udskolingen (14-15 år, årgang 1997-2006), der begge lå på niveau med hinanden med henholdsvis 18,4 % og 18,5 % på tværs af årgangene. Den største forskel i andelen med overvægt var således mellem indskoling og mellemtrin (Sundhedsdatastyrelsen, 2021).
- Ifølge tal fra 2019 havde 15 % af unge mænd og 12 % af unge kvinder på gymnasiale uddannelser overvægt (Pisinger, Thorsted, Jezek, Jørgensen, Christensen & Thygesen, 2019). På erhvervsskoler havde 36 % af unge mænd og 40 % af unge kvinder overvægt (Ringgaard, Heinze, Andersen, Hansen, Hjort & Klinker, 2020).
- Der ses en stor stigning i andelen med overvægt i overgangen fra ung til voksen. Blandt de 16-24-årige havde 25,4 % overvægt (26,8 % mænd og 23,9 % kvinder) i 2021, mens det blandt de 25-34-årige var 45,5 % (51,2 % mænd og 39,8 % kvinder), der havde overvægt (Sundhedsstyrelsen, 2022 b).
- Der er store regionale forskelle i andelen af voksne med overvægt. I 2021 havde Region Sjælland den højeste andel med 57,6 %, mens Region Hovedstaden havde den laveste andel med 46,8 % (Sundhedsstyrelsen, 2022 b).
- Når moderat og svær overvægt lægges sammen, havde en større andel af mænd (59,1 %) end kvinder (46,2 %) overvægt i 2021. Kigger man derimod isoleret på svær overvægt er der ingen forskel. Her havde 18,6 % af mænd og 18,3 % kvinder svær overvægt i 2021. Samtidig ses det, at andelen af personer med moderat overvægt ikke har ændret sig gennem tiden modsat andelen med svær overvægt, der er steget (Sundhedsstyrelsen, 2022 b).
- Andelen af personer med undervægt har ikke ændret sig fra 2010 til 2021, mens andelen af personer med normalvægt er faldet fra 50,6 % i 2010 til 45,0 % i 2021 (Sundhedsstyrelsen, 2022 b).
- Andelen af personer med overvægt begynder at falde fra aldersgruppen 65-74 år, men mere end halvdelen har stadig overvægt. I gennemsnit havde 53 % af personer over 65 år overvægt i 2017. Ældreprofilen viser, at andelen af ældre med overvægt er steget fra 2010 til 2017 (Sundhedsstyrelsen, 2019).
Udviklingen i mad- og måltidsvaner
- Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 havde knap 18 % af danskerne et usundt kostmønster. Flest mænd har et usundt kostmønster. Andelen af personer over 16 år med et usundt kostmønster er steget fra 13,3 % til 17,7 % i perioden 2010 til 2021 (Sundhedsstyrelsen, 2022 b).
- Der er store regionale forskelle i andelen af personer med usunde kostvaner. I 2021 havde Region Nordjylland den højeste andel med 20,9 % og Region Hovedstaden havde den laveste med 14,2 % (Sundhedsstyrelsen, 2022 b).
- Vidensråd for Forebyggelse konkluderede i 2018, at vigtige indsatser for at fremme sunde mad- og måltidsvaner hos børn og unge, er:
- at sikre nem adgang til sunde madvarer,
- at skabe gode sociale rammer for familiemåltider i hjemmet
- at forældre fremstår som gode rollemodeller i forhold til måltidshyppighed, madpraksis og præferencer. (Tetens, Biltoft-Jensen, Hermansen, Mølgaard, Nyvad, Rasmussen, Sabinsky, Toft & Wistoft, 2018).
- En review artikel af danske ernæringsforskere offentliggjort i European Journal of Clinical Nutrition, 2021, fremhæver en række strukturelle forebyggelsesindsatser og andre virkemidler, der har en dokumenteret effekt for, at de kan fremme befolkningens spisevaner.:
- Regulering af pris (skat på usunde fødevarer/subsidier på sunde fødevarer)
- Reduktion i portionsstørrelser, især de energitætte føde- og drikkevarer
- Tilgængeligheden af sunde/usunde føde- og drikkevarer
- Reformulering af føde- og drikkevarer
- Indsatser i skoler, der fokuserer på tilgængeligheden af sund mad (Hansen, Golubovic, Eriksen, Jørgensen, & Toft, 2021).
- Ifølge en artikel med data fra DANSDA spiste børn mellem 4 og 17 år sundere i 2013 end 10-15 år tidligere, især fordi fuldkornsindtaget er fordoblet og kosten er blevet rigere på fisk og fattigere på sukker (Matthiessen & Fagt, 2017).
- Ifølge Danskernes kostvaner er der flere mænd end kvinder, der ikke lever op til Fødevarestyrelsens kostråd (DTU Fødevareinstituttet, 2015) og det samme billede tegner sig i Den Nationale Sundhedsprofil, hvor næsten dobbelt så mange mænd som kvinder har et usundt kostmønster (Sundhedsstyrelsen, 2022 b).
- Overordnet lever danskerne op til De Nordiske Næringsstofanbefalinger om indtag af makronæringsstofferne: fedt, kulhydrat og protein, men overskrider anbefaling for indtaget af mættet fedt (DTU Fødevareinstituttet, 2015).
- Danskernes indtag af fuldkorn er øget betragteligt over de seneste år. Den seneste måling for voksne over 18 år viser et gennemsnitligt indtag på 82 gram pr. 10 MJ (Andersen, Halkjær, Rostgaard-Hansen, et al, 2021). Anbefalingen er minimum 75 g pr. 10 MJ.
- Ifølge Danskernes kostvaner har danskerne et indtag af kød, der overskrider de 350 gram kød inklusive fjerkræ om ugen som De officielle Kostråd angiver som en passende mængde (DTU Fødevareinstituttet, 2015)).
- Generelt set lever danskerne ikke op til Fødevarestyrelsens anbefalinger om at spise 350 gram fisk om ugen, heraf 200 gram fede fisk (DTU Fødevareinstituttet, 2015) og Sundhedsstyrelsen, 2022 b).
- Danskernes indtag af bælgfrugter er meget lavt med omkring 2 gram tilberedt dagligt (Trolle, Lassen, Fagt, Christensen & Mogensen, 2019). Der er dermed langt op til anbefalingen i De officielle Kostråd fra Fødevarestyrelsen, som lyder på 100 gram tilberedt bælgfrugt dagligt.
- Overordnet set lever danskerne på tværs af alder og køn ikke op til Fødevarestyrelsens anbefalinger om et dagligt indtag af frugt og grønt på 600 gram for voksne og 400-600 gram for børn i alderen 4-10 år. Andelen der spiser frugt og grønt dagligt er faldet siden 2010 (DTU Fødevareinstituttet, 2015)).
- Danskerne indtager for mange søde sager som f.eks. slik, kager mv. Ifølge DTU Fødevareinstituttet bør danskerne i gennemsnit reducere deres indtag af søde sager med ca. 75 % og erstatte det med sundere mad- og drikkevarer for at kunne leve op til De officielle Kostråd (Matthiessen, Ygil, Christensen & Biltoft-Jensen, 2021).
- Danskerne holder i høj grad fast i de tre hovedmåltider. F.eks. spiser 80 % af skolebørn morgenmad alle ugedage. Der er dog dermed også omkring 20 %, der springer morgenmaden over flere ugedage (Rasmussen, Kierkegaard, Rosenwein, Holstein, Damsgaard & Due, 2019).
- Danskerne er også trofaste mod aftensmaden, i særdeleshed hos børnefamilierne. Hele 98 % af børnefamilierne spiser aftensmad sammen (Coop Analyse, 2016).
- 57 % spiste på en typisk dag et eller flere mellemmåltider i form af formiddags-, eftermiddags- eller aftensnack. Snacking er mest udbredt blandt unge på 18-25 år. Flest kvinder spiser en eller flere typer af snacks i løbet af dagen (Madkulturen, 2021).