
Søg i viden om vægtstatus, mad- og måltidsvaner
Gå selv på opdagelse i de kilder, der ligger til grund for rapporten Viden om vægtstatus, mad- og måltidsvaner.
Rådet for sund mad har udarbejdet en rapporten Viden om vægtstatus, mad- og måltidsvaner. Med rapporten ønsker Rådet for sund mad at give et overblik over udviklingen i danskernes vægtstatus samt mad- og måltidsvaner på baggrund af undersøgelser fra 2000 til 2022.
Rapporten bygger på allerede offentliggjorte kilder fra en lang række vidensaktører. Alle kilderne er også samlet i et søgbart vidensoverblik, som du finder herunder.
I 2021 havde 52,6 % voksne danskere overvægt og udviklingen er stigende.
I løbet af grundskolen stiger andelen af børn med overvægt.
Der ses en stor stigning i andelen med overvægt i overgangen fra ung til voksen.
Andelen af personer med undervægt har ikke ændret sig fra 2010 til 2021, mens andelen af personer med normalvægt er faldet fra 50,6 % i 2010 til 45,0 % i 2021
I 2021 havde 17,7% af voksne danskere har et usundt kostmønster. Andelen er steget fra 13,3% i 2010.
Danskerne har generelt set et for lavt indtag af frugt, grønt, fisk og bælgfrugter og et for højt indtag af kød og tomme kalorier holdt op mod
anbefalingerne i De officielle kostråd.
Danskernes indtag af fuldkorn er øget betragteligt over de seneste år.
Der er social ulighed både i forekomsten af overvægt – og især svær overvægt – og i andelen af personer med usunde kostvaner.
Med rapport Viden om vægtstatus, mad- og måltidsvaner ønsker Rådet for sund mad at give et overblik over udviklingen i danskernes vægtstatus samt mad- og måltidsvaner på baggrund af undersøgelser fra 2000 til 2022. Dermed har vi lavet et udgangspunkt for at kunne følge udviklingen. Rapporten giver et overblik over den tilgængelige og relevante viden om vægtstatus, mad- og måltidsvaner.
Rapporten er afrapportering af projektet Viden om vægtstatus, mad- og måltidsvaner, der er gennemført i regi af Rådet for sund mad i 2021-22. En bred kreds af Rådets medlemsorganisationer anser det som en vigtig opgave for Rådet at samle viden om danskernes vægt, mad- og måltidsvaner, herunder hvilke data, der systematisk indsamles.
Rapporten er udarbejdet af Rådets sekretariat. En faglig referencegruppe har været med til at udvælge kildegrundlaget og kvalificere rapporten:
Arla Foods; Berit Lilienthal Heitmann, professor; Bodil Just Christensen, postdoc; Det Grønne Museum; Fødevarestyrelsen, Hanne H. Hansen; specialkonsulent; Landbrug & Fødevarer; Madkulturen; Nationalt Center for Overvægt; Novo Nordisk Danmark; Sigrid Bjerge Gribsholt, læge, ph.d; Sundhedsstyrelsen, Tatjana Hejgaard, chefkonsulent, og Mine Sylow, specialkonsulent; Vejle Kommune (Culinary Insitute by Vejle Erhverv)