Viden om mad og måltider på erhvervsskoler
Her har vi samlet al viden om mad og måltider på erhvervsskoler, som vidensoverblikket rummer.
Med denne viden om ønsker vi i Rådet for sund mad, at undervisere, køkkenledere, skoleledere, kommuner og andre interesserede får et nemt og hurtigt overblik over de tilgængelige rapporter og projekter, som findes i vidensoverblikket om erhvervsskoler.
Mad og måltider på erhvervsskoler
Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet. Denne rapport fra Steno Diabetes Center Copenhagen for Hjerteforeningen giver status og overblik over sundhedsfremmende indsatser på erhvervsuddannelser og kan anvendes som et opslagsværk for alle, der har interesse for sundhedsfremme i erhvervsskoleregi.
Flere sunde måltider på erhvervsskoler. I dette projekt under Måltidspartnerskabet (nu Rådet for sund mad) fik certificerede kantiner tilbudt hjælp til at øge deres udbud af sunde måltider, ny inspiration og efteruddannelse af medarbejdere.
Kommunikation om sunde spisevaner til erhvervsskoleelever. Denne rapport fra Aarhus Universitet giver indblik i elevernes holdninger og vaner ift. sund mad
Motivation til sundere kost på erhvervsskoler. I denne rapport fra Aarhus Universitet ses på muligheder og motivation hos unge mænd, når det handler om at spise sundere under deres erhvervsuddannelse.
Målrettet kommunikation til unge på erhvervsuddannelser. Studie fra MAPP Centret Aarhus Universitet af hvilke motivationer og barrierer der er for erhvervsskoleelever i forhold til at inddrage og fastholde sunde madvalg i deres hverdag.
Nudging i kantiner på erhvervsskoler. Denne rapport er en del af projektet Sundhed på erhvervsskoler under Måltidspartnerskabet [nu Rådet for sund mad], der har fokus på at skabe grundlag for en sund adfærdsændring blandt eleverne.
Sundere erhvervsskoler – projekt. Dette projekt under Måltidspartnerskabet (nu Rådet for sund mad) er opdelt i forskellige arbejdspakker. Én af disse pakker har fokus på vejledning af elever, for at fremme deres handlekompetence ift. at træffe sundere valg. En anden pakke omhandler kursusforløb for køkkenpersonalet på erhvervsskolernes kantiner.
Sundere Erhvervsskoler – evaluering. Her finder du evalueringen af projektet Sundhed på erhvervsskoler, der blev gennemført i regi af Måltidspartnerskabet (nu Rådet for sund mad).
Sundere kantiner. Projektet Sundere kantiner ville gøre det nemt for elever på landets erhvervsskoler at spise sundt i deres kantiner, fx gennem et nudgingtiltag, der skulle gøre de sunde måltider endnu mere tilgængelige. Projektet blev gennemført i regi af Måltidspartnerskabet (nu Rådet for sund mad).
Sundhed på erhvervsskoler. Projektet har fokus på nøglehulcertificering af kantiner på erhvervsskoler, da dette vil øge tilgængeligheden af sund mad for eleverne. Projektet blev udviklet og gennemført i regi af Måltidspartnerskabet (nu Rådet for sund mad).
UNG19 – Sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser 2019. Dette projekt under Steno Diabetes Center Copenhagen giver indsigt i erhvervsskoleelevers sundhed, trivsel og hverdag. Denne viden skal bruges til at målrette og planlægge fremtidige sundhedsfremmende tiltag på erhvervsuddannelserne.
Søger du mere viden?
Rådets vidensoverblik bliver løbende opdateret. Den viden, som har fokus på unge på erhvervsskoler, findes under Rådets program Generation sund og under målgruppen 6-18 år samt 18-65 år.
Mangler vi noget?
Tip os på viden@raadetforsundmad.dk, hvis du synes, vi mangler en kilde.