Se eller gense vores netværksarrangement om mad og læring, hvor vi rettede vores opmærksomhed mod mad, læring og trivsel set fra et familieperspektiv.
Sekretariatschef Claus Egeris byder velkommen til arrangementet
Lotte Holm fra Københavns Universitet sætter rammen med afsæt i sin forskning om mad og måltider i familierne – og fortæller lidt om måltider og fællesskab i almindelighed.
Mette Bøgebjerg og Jonas Vigkilde fra foreningen Hello Kitchen giver os indsigt i deres tanker bag – og erfaringer med – Fars Køkkenskole.
På baggrund af sin evaluering af Fars Køkkenskole udpeger Boris Andersen fra Aalborg Universitet afslutningsvis det, han ser som de centrale problemstillinger i arbejdet med at sikre, at børnenes engagement og nye kompetencer følges op derhjemme.
Madsociolog Jon Fuglsang modererede den afsluttende paneldebat med gode spørgsmål fra deltagerne.