spissundereLIVE: Medlemsmøde om nye kostråd – fokus på sundhed og klima
Fødevarestyrelsen er på vej med nye kostråd, hvor de officielle råd til sund mad er tænkt sammen med hensynet til at begrænse klimabelastningen fra danskernes mad og måltider. På Rådets medlemsmøde den 8. oktober tager vi afsæt i de nye kostråd og sætte fokus på sundhed og klima.
Klima som løftestang for sundere måltider
Med de nye kostråd giver Fødevarestyrelsen os alle et værdifuldt værktøj i den grønne omstilling. Mange danskere er optaget af klimaet, ikke mindst børn og unge, og der findes derfor et stort potentiale i, at Rådet for sund mad tænker klimaet ind i sundhedsdagsordenen, så det bliver en løftestang for sundere madvaner. På mødet vil Rådets medlemmer tale sammen om, hvordan vi i Rådet kan samarbejde om at virkeliggøre vores fælles vision om, at alle danskere kommer til at spise sundere og dermed i større overensstemmelse med kostrådene.
Dagen vil byde på tre inspirationsoplæg fra Fødevarestyrelsen, Partnerskabet for klimavenlige måltider og Tænketanken Frej og efterfølgende diskussion i to workshopspor:
1) Generation Klima
Hvordan inddrager vi de yngre generationer i Rådets arbejde for sunde og klimavenlige madvaner?
2) Fra råd til handling
Hvordan kan vi med afsæt i de nye kostråd gøre det let for dem, der er motiveret af bæredygtighed, at spise sundere og mere klimavenligt?
Tilmelding til medlemsmødet
Medlemsmødet er den 8. oktober fra 9-11.30 og gennemføres online på Teams. Mødet er for medarbejdere i Rådets medlemsorganisationer. Tilmelding her.