Rådet for sund mad. Vi har fået nyt navn!
Efter at have været navnløse siden stiftelsesmødet den 31. oktober 2018 har vi nu fået navnet Rådet for sund mad.
Siden Måltidspartnerskabet overgik til et nationalt forum for mad, måltider og sundhed har vi manglet et navn. På det seneste strategi- og identitetsmøde i marts godkendte bestyrelsen den nye identitet. Vi kan derfor nu præsentere navn og logo:

Vi er meget begejstrede for at have fået et navn, og er allerede begyndt at bruge navn og logo. Det fulde design bliver præsenteret for medlemmerne af Rådet for sund mad på årsmødet den 3. maj, hvorefter sekretariatet o.a. begynder at tage det øvrige design i brug, får lavet ny hjemmeside og skifter e-mailadresse.
Rådets identitet er udviklet af Peter Folkmar.