Program for SAMMEN OM MAD på Folkemødet 2023
Rådet for sund mad bruger mad og måltider, som en løftestang for sundere liv. I dag har danskerne mere usunde madvaner end for 10 år siden. I Rådet for sund mad samarbejder virksomheder, myndigheder og organisationer om at vende udviklingen, så hver generation spiser sundere end den forrige.
Forbrugerekspert Anne Glad er scenens moderator og med hendes store kendskab til danskernes madvaner, er hun den helt rigtige til at føre publikum og debattører godt igennem vores program.
Find scenen på placering E13, Kampeløkke Havn. Se kort over Folkemødet her.
Rådet for sund mad står bag SAMMEN OM MAD scenen. Læs mere her.
Ændringer kan forekomme.
Torsdag den 15. juni 14.00-14.45
Ung i krisetid – hvad skal vi spise?
Kriser påvirker vores sundhed. Hvad mener de unge? Kan vi spise os ud af kriser, og hvordan?
Vi giver mikrofonen til unge, der vil gøre fødevarer til deres profession som kok, landmand og købmand og til en ung politiker, der kan være med til at påvirke vores fødevaresystem og tilgang til mad ad politisk vej.
Globale kriser har påvirket vores hverdag de senere år. Klimakrise, økonomisk krise, coronakrise, men også en sundhedskrise, hvor mange spiser for meget og for usundt og flere stadig ikke har nok at spise. Det er som om, at tidligere tiders ubegrænsede tag-selv-bord er slut, og der også fremadrettet vil være knaphed og kriser, der styrer, hvad vi spiser.
Konflikter og kriser har historisk tvunget os til at tænke innovativt og finde nye veje. Kan vi også bruge kriser til noget positivt i forhold til sundheden og hvordan skal fremtidens krisemåltider se ud? Kan vi med maden og måltidet som løftestang være med til at løse udfordringer i krisetider? Hvad mener fremtidens mad-krigere?
Deltagere:
- Anna Gundorph, Co-founder and CSO, FÆRM
- Søren Vang, Landmand
- Tobias Birkebæk Christensen, souschef, Meny Rønne
- Ellen Emilie, Leder af Unge Moderater
Moderator: Ida Elmdal Thagesen, Altinget
Torsdag den 15. juni 15.00-15.45
Nogen skal gøre noget!
Det går den forkerte vej med danskernes sundhedstilstand, hvorfor er det så svært at gøre noget ved, og ser vi på sundhed på den rigtige måde?
I denne debat sætter vi fokus på sundhedsudfordringen, for nogen skal gør noget, men hvem? Debatten tager afsæt i konkrete eksempler på tiltag, som aktører har taget for at flytte forbruget og borgeren.
Men det store dilemma er, hvem skal tage ansvar, og kan man blande sig i andres valg?
Deltagere:
- Arne Astrup, Senior Vice President, Novo Nordisk Fonden
- Annette Spanggaard, Public affairs-, kommunikations- og CSR-direktør, Coca Cola
- Christian Budde, Rådmand, Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune
- Sanne Vinther, Direktør, Arla Fonden
- Ulla Toft, Chef for Sektion for Sundhedsfremme og Forebyggelse, og klinisk professor i Sundhedsfremme på Københavns Universitet
Moderator: Anne Glad
Torsdag den 15. juni 17.00-17.45
Vis mig dit køleskab
Se med, når Anne Glad og Annette Juhler Kjær, åbner lågerne til kendte danskeres køleskabe.
Hvad byder en toppolitiker uventede gæster? Hvad spiser kokken egentlig selv? Kan vi se en krig i køleskabet og hvad siger indholdet om de store samfundsudfordringer vi står overfor?
Der er mange holdninger til mad, og vores madkultur debatteres som et spørgsmål om sundhed, klimapolitik, kultur og fødevaresikkerhed. Men skal vi gøre en forskel gennem maden, er det det konkrete indhold i køleskabet, som tæller. Derfor inviterer vi livsstilsekspert Anne Glad og journalist og CSR-chef hos 7eleven, Annette Juhler Kjær, til at åbne lågerne til en række kendte danskeres køleskabe og guide os igennem indholdet.
Hvad siger indholdet om vores forhold til mad, om samfundsudfordringerne med maden og om løsningerne på vejen mod en sundere madkultur og kan de to gætte hvilken kendt dansker der gemmer sig bag køleskabslågerne?
Deltagere:
- Anne Glad, Forbrugerekspert
- Annette Juhler Kjær, Chef for kommunikation, CSR og Public Affairs, 7-Eleven
Moderator: Judith Kyst, Direktør, Madkulturen
Torsdag den 15. juni 18.00-18.45
Er du for sød?
Vi er verdensmestre i søde sager. Hvordan skruer vi ned for det søde, uden at skrue ned for hyggen?
Hos danskerne fylder det søde, det salte og det fede – de såkaldte tomme kalorier – fire gange mere i kosten, end anbefalingerne foreskriver. Vi har den tvivlsomme ære at være verdensmestre i søde sager. Det optager pladsen fra sunde mad- og drikkevarer som frugt, grønt, fuldkornsprodukter, fisk, magert kød og mælk og kan – over en længere periode – føre til overvægt og skade tandsundheden.
En sund kost handler om variation og balance. Men hvordan får vi skabt den balance? Hvilken rolle spiller det omgivende samfund? Og hvordan hjælper vi uden at udskamme? Er der brug for prisændringer, skatter, ændring af placering i butik, størrelser på fødevarerne, folkeoplysning, skolemad eller noget helt andet?
Til denne debat har vi inviteret en række kompetente mennesker til en snak om problemet, om mulige løsninger, og hvem der har ansvaret for at sætte løsningerne i værk.
Deltagere:
- Leif Nielsen, Branchedirektør, DI Fødevarer
- Mette Lolk Hanak, Forebyggelseschef, Kræftens Bekæmpelse
- Richo Boss, Kædedirektør, Meny
- Susanne Kleist, Formand, Tandlægeforeningen
Moderator: Anne Glad
Fredag den 16. juni 11.00-11.45
Skal regeringen stå for middagen?
En række aktører giver input til, hvordan maden kan spille en rolle i regeringens forebyggelsesplan.
Gode og sunde vaner grundlægges i barndommen. I regeringsgrundlaget fra 2022 står der, at SVM-regeringen ønsker at løfte sundheden og trivslen blandt børn og unge, på tværs af bl.a. sundheds-, kultur- og børne- og skoleområdet gennem en forebyggelsesplan. Samtidig vil regeringen styrke indsatsen i forhold til forebyggelse af overvægt.
Vi ved fra forskningen at sund mad og en stærk måltidskultur er et vigtigt element, når det kommer til at sikre det gode børne- og ungeliv. Men vi mangler en forankring af den gode madkultur og måltidet på sundhedsområdet. Samtidig står kommunerne med vidt forskellige ressourcer og meget forskellige udfordringer på sundhedsområdet.
Så hvordan får vi sikret at mad og måltider også bliver en del af den kommende forebyggelsesplan. Skal regeringen overhovedet stå for middagen?
Til debatten deltager både politikere, eksperter og private aktører til en samtale om, hvordan vi får sat mad på dagsordenen i forebyggelsesdebatten.
Deltagere:
- Nina Geiker, Forskningschef, Center for sundt liv og trivsel
- Caroline Hermansen, Hovedbestyrelsesmedlem, Danske Skoleelever
- Thomas Roland, CSR chef, Coop
- Annemarie Zacho-Broe, Regionsdirektør, Region Sjælland
Moderator: Anne Glad
Fredag den 16. juni 12.00-12.45
Sæt pris på maden
Inflation og nye indkøbsvaner – Er det prisen eller madoplevelsen der vægter højest i indkøbskurven?
Hvilken konsekvens har det at forbrugeren er prisbevidst frem for kvalitetsbevidst – og kan man overhovedet sige at pris og kvalitet er modsætninger?
I denne debat folder vi kompleksiteten ud omkring, at vi handler ud fra ét parameter nemlig pris, men maden skal så meget andet: skabe maddannelse, madkultur og madglæde samt vi skal handle efter sæson, bruge vores rester og fokus på dyrevelfærd med videre. Ligger der et potentiale i at styrke madglæden og dermed sætte pris på maden?
Deltagere:
- Helle Borup Friberg, Adm. direktør, Økologisk Landsforening
- Jais Valeur, Group CEO, Danish Crown
- Leif Nielsen, Branchedirektør, DI Fødevarer
- Michael Skou, HR-direktør, Rema 1000
- Søren Søndergaard, Formand, Landbrug & Fødevarer
Moderator: Anne Glad
Fredag den 16. juni 14.00-14.45
Værdig mad, tak!
Kravene til ældremad er stigende. Men kan vi få det hele: næring, velsmag og et klima i balance?
I 2030 er der 59 pct. flere danskere over 80 år, hvis sundhed og livskvalitet afhænger af den offentlige ældremad. I takt med at andelen af ældre stiger, bliver ældremaden oftere genstand for heftig debat, generationel splittelse og politiske mål.
I dag skal ældremaden nemlig ikke bare smage godt, være mættende og opretholde sundheden. Den skal både gavne den enkelte såvel som klimaet. Og jo flere ældre vi bliver, jo større betydning har ældremaden for befolkningens samlede sundhed og for klimaets fremtidige velbefindende.
Men, er fremtidens ældremad et farvel til værdighed og det frie valg? Bliv klogere, bland dig i debatten og smag på ægte ældremad. Hvis du tør.
Deltagere:
- Bjarne Hastrup, Direktør, Ældresagen
- Christian Budde, Rådmand for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
- Flemming Nør-Pedersen, Direktør, Landbrug & Fødevarer
- Ghita Parry, Formand, Kost- og Ernæringsforbundet
- Marianne Lange, Enhedschef for Ernæringsenheden, Herlev Hospital
- Mette Kierkgaard, Ældreminister, Moderaterne
- Søren Stoltenberg Vilmand, Adm. direktør, Det Danske Madhus
Moderator: Anne Glad
Fredag den 16. juni 15.00-15.45
Er det grønne valg det sunde valg?
Hvem har madansvaret for en sundere befolkning?
Hvad er løsningerne i den grønne omstilling, som gavner både den enkeltes og klodens sundhed?
Kostrådene fortæller os hvad vi skal spise, som både er godt for vores sundhed og for klimaet. Et studie fra KU viser, at staten kan spare 12 milliarder kroner om året i sundhedsøkonomiske gevinster, hvis danskerne fulgte kostrådene.
Hvem har løsningerne på at gøre vores madvarer og madvaner både sundere og grønnere? Hvilke virkemidler er der? Er produktudvikling og teknologi mulige svar på udfordringerne? Er det nødvendigt med mærkning og anprisninger for at drive udviklingen? Og hvordan sikrer vi, at løsningerne gør gavn for både krop og klode?
Det spørger vi forbrugerne, butikkerne og producenterne om: Er det grønne valg det sunde valg og hvad skal der til, for at få danskerne til at spise sundere og grønnere?
Deltagere:
- Maria Gervig, Commerciel director, 7-Eleven
- Mads Reinholdt, Direktør, Forbrugerrådet TÆNK
- Mette Schacht Færch, Global Vice President, Danish Crown
- Morten Elsøe, bl.a. Ernæringsekspert, forfatter, sundhedsdebattør, selvstændig
Moderator: Anne Glad
Fredag den 16. juni 17.00-17.45
Mætte børn leger og lærer bedst
Skolen har potentiale for god madkultur til gavn for læring, trivsel og sundhed. Så hvordan gør vi?
Et sundt og mættende måltid har stor betydning for børns potentiale til at lære samt deres mulighed for at udvikle en bevidst og kritisk stillingtagen til mad, som fremmer sundhed for både krop og hoved.
I daginstitutionerne er børnene vant til et stort pædagogisk fokus på mad og måltidet, der bliver opfattet som en social og læringsorienteret aktivitet. Når børnene starter i skole, ændres rammerne for at få en sundt og godt måltid mad markant.
Skolen rummer dog et kæmpe potentiale i at fortsætte børns trivsel gennem måltidet. Hvordan gribes opgaven bedst an?
I denne debat forsøger vi at skabe stof til eftertanke og ikke mindst handling. Hvad betyder mad- og måltidskultur for børns sundhed, læring og trivsel? Hvordan sikrer vi, at alle børn uanset social baggrund er mætte til at modtage undervisning? Som optakt til debatten har vi indsamlet vidneudsagn fra børn og lærere i skolen, og panelisterne vil blive bedt om at forholde sig til disse konkrete oplevelser.
Deltagere:
- Arne Astrup, Senior Vice President, Novo Nordisk Fonden
- Judith Kyst, Direktør, Madkulturen
- Karina Vincentz, Borgmester, Odsherred Kommune
- Frederikke Didreksen, Næstformand, Danske Skoleelever
Moderator: Anne Glad
Lørdag den 17. juni 12.00–12.45
Masterclass med Meyers Madhus: En hyldest til Bælgfrugterne
Kom med til masterclass med Meyers Madhus, hvor bælgfrugterne hyldes og få grønne tips og tricks.
De Officielle Kostråd anbefaler, at vi spiser 100 g bælgfrugter om dagen. Men som det ser ud nu, spiser vi kun omkring 8 g om dagen. Mange verdenskøkkener er fyldt med retter, hvor linser, ærter og bønner spiller en stor rolle. Her spises bælgfrugterne i stor stil – og af lyst, ikke af nød.
De fleste kender bælgfrugter fra retter som bedstemors gule ærter, hummus og en chili con carne – i ny og næ. Vi har brug for at få udvidet repertoiret, og derfor skal der ske en kulturel forandring i Danmark, Vi har brug for et hav af gode ideer til, hvordan man hjemme i sit eget køkken kan få bælgfrugterne til at smage dejligt i hverdagens retter.
Få grøn knowhow af kokkene fra Meyers, der deler ud af tips og tricks med bælgfrugter fra deres kurser i Meyers Madhus, mens du smager på de lækre retter med bælgfrugter.
Deltagere:
- Bo Frederiksen, fagligchef, Meyers Madhus
Moderator: Anne Glad
lørdag den 17. juni 14.00-14.45
Hacker med din sundhed – en tendens i tiden
Vi debatterer tendenser i vejen mod et sundere liv. Hvordan griber du din egen sundhed an?.
Kom med til debat om de tendenser og strømninger der er i sundhed. Giver det egentlig mening at tale om sundt og usundt?
Vi sætter to modpoler op overfor hinanden fra de bløde sundhedsidealer til de mere hardcore techtyper der måler og monitorerer alt.
Hvordan påvirker det også den mentale sundhed, i hvilken vej vi går i ”jagten” på sundhed. Hvordan griber du din egen sundhed an?
Deltagere:
- Leif Nielsen, Branchedirektør DI Fødevarer
- Maren Weicher, Læge og kræftforsker, Sjællands Universitetshospital
- Nickolai Damgaard, Medstifter, Biowatch
- Susanne Kleist, Formand, Tandlægeforeningen
Moderator: Anne Glad
Lørdag den 17. juni 15.00-15.45
Sol over Skolemaden
Tanker, ideer og koncepter om national skolemad syder og bobler overalt i Danmark. Hen over landet findes der allerede i dag enkeltstående ordninger, lige fra færdiglavede måltider, over madskoler til skolemadsordninger hvor skolemaden ikke blot er et dagligt måltid, men er hele aksen i et læringsfelt der går helt ude jorden og ind til bord.
Til denne debat siger vi ikke hvis, men når, vi skal have en national skolemadsordning, hvad skal den så kunne? Skal den være ens over hele Danmark? Eller skal den kunne tilpasses de forskellige regioner, kommuner og skoler? Og hvordan kan en national skolemadsordning være en gearing af lokal fødevareproduktion og den grønne omstilling?
På Bornholm er der allerede sat gang i skolemadsgryderne og sammen med aktører fra resten af landet, sætter vi Sol og håb højt over Skolemaden, og tager med en god diskussion fat på hvordan vi får skabt den bedste skolemad til alle børn i hele Danmark.
Deltagere:
- Bent Egberg Mikkelsen, Skolemadsforsker, professor på Københavns Universitet-Science
- Franciska Rosenkilde, Politisk leder af Alternativet
- Louise Køster, Forperson, Økologisk Landsforening & medl. af Madkulturens tænketank Madtanken
- Mikkel Bach-Jensen, Leder af Gaarden og sekretariatschef for Foreningen Gourmet Bornholm
- Søren Ejlersen, Medstifter af Aarstiderne & Haver til Maver
Moderator: Anne Glad