Om Rådet for sund mad
Rådet for sund mad samarbejder om, at alle spiser sundere
I Rådet for sund mad går medlemmerne sammen om, at alle spiser sundere i fremtidens Danmark. Det kan lykkes, fordi vi mobiliserer alle kræfter om en national indsats for sund mad og sundere måltider.
Mad og måltider er løftestang for sundere liv
Det går den forkerte vej med vores sundhed og trivsel – og i dag har danskerne mere usunde madvaner end for 10 år siden. Rådet for sund mad bruger mad og måltider som en løftestang for sundere liv.
I Rådet for sund mad samarbejder virksomheder, myndigheder og organisationer om at vende udviklingen, så hver generation spiser sundere end den forrige.
Læs mere om Måltidet som løftestang til et sundere liv
Vision og mission
Rådet er sat i verden for at lykkes med noget, som medlemmerne ikke kan på egen hånd: At samle alle relevante aktører og indsatser på tværs af sektorer, så vi ved en fælles koordineret indsats kan realisere visionen om, at alle spiser sundere.
Læs mere om Rådets vision og mission her.
Rådet samler indsatserne
Rådet ønsker at samle, sammentænke og koordinere længerevarende initiativer i tre programmer. I 2019-21 samles vi om Danskernes madvaner, Generation Sund og Måltider som velfærd.
Programmerne er styrende for de aktiviteter, vi igangsætter og samarbejder om i Rådet. På den måde sætter programmerne retning for Rådets initiativer og aktiviteter. Dette skal sikre, at vi i Rådet altid arbejder på at realisere vores vision om, at alle spiser sundere.
Rådets samarbejde i de tre programmer skal bidrage til, at flere danskere i højere grad følger De officielle Kostråd fra Fødevarestyrelsen, og dermed får sundere madvaner.
Læs mere om Rådets programmer her.
Bliv medlem af Rådet for sund mad
Rådet for sund mad består af 28 deltagende organisationer. Alle organisationer og virksomheder, der ønsker at medvirke til og samarbejde om at realisere Rådets formål, kan optages som nye medlemmer. Bestyrelsen skal godkende nye medlemmer.
Vil du høre mere om at blive en del af Rådet, så kontakt sekretariatschef Katrine Svarre Müller på +45 26 81 90 81 // katrine.svarre@raadetforsundmad.dk
Bestyrelsen
Rådets medlemsorganisationer vælger bestyrelsen for en to-årig periode. I 2022-2024 består bestyrelsen af:
- Forperson, Kirstine Hartvig Mahler, enhedschef i Fødevarestyrelsen
- Næstformand, Mette Gammicchia, afdelingschef, Landbrug & Fødevarer
- Næstformand, Judith Kyst, direktør, Madkulturen
- Astrid Dahl, chefkonsulent, Københavns Kommune
- Johan K. Dal, kursuschef, Hotel- og Restaurantskolen
- Maja Møller, senior manager, Arla Danmark
- Natascha Selberg, chefkonsulent, Hjerteforeningen
- Pia Heidi Nielsen, sektorformand, FOA
- Anne-Marie Jensen Kerstens, fødevarechef, DSK
- Tatjana Hejgaard, chefkonsulent, Sundhedsstyrelsen
Sekretariatet
Sekretariatet står for udvikling og drift af Rådet som en attraktiv samarbejdsplatform. Sekretariatet betjener bestyrelsen, har kontakt med medlemmerne og koordinerer Rådets kommunikation.
Sekretariatet medvirker til udvikling af programmer og projekter og koordinerer fælles aktiviteter.
Sekretariat betjenes af Katrine Svarre
Rådets dokumenter
Klik her for at finde dokumenter som handlingsplan, vedtægter, logo mm.
Fra Måltidspartnerskabet til Rådet for sund mad
Den 31. oktober 2018 overgik Måltidspartnerskabet til Rådet for sund mad.
Måltidspartnerskabet har været igangsætter og katalysator for at gøre det nemt at spise sundere måltider i Danmark, siden det blev etableret i 2012. Organisationerne bag Måltidspartnerskabet har samarbejdet om fælles vision og målsætninger, udnyttet synergier, og har skabt merværdi for de deltagende organisationer. Det arbejde fortsætter i Rådet for sund mad med afsæt i Måltidspartnerskabets brede partnerkreds og erfaringer med samarbejdet på mad og måltidsområdet.