Lille forskel med stor effekt på vægten
Downsizing er et godt tiltag for både folkesundheden og klimaet. Danskerne kan nemlig sjældent se forskel, når en portion gøres 10 pct. mindre. Det viser bl.a. en spørgeskemaundersøgelse, som forebyggelsesindsatsen Ja tak, lidt mindre og Coop Analyse har lavet.
Downsizing af fødevarer, dvs. at gøre pakke- og portionsstørrelser lidt mindre, er et fornuftigt og nødvendigt tiltag for at forbedre danskernes sundhed og trivsel. Portionsstørrelser er steget de seneste årtier, og der er solid dokumentation for, at store portioner får os til ubevidst at spise og drikke mere uden at føle os mere mætte. Det øger risikoen for overvægt og en lang række sygdomme. En undersøgelse lavet af Ja tak, lidt mindre og Coop Analyse viser, at danskerne kun sjældent kan spotte, at mængden skrumper med 10 pct.
Man føler sig ikke mere mæt af en større portion. Det viser forskningen. Når man heller ikke rigtigt kan se 10 pct. forskel i mængden af en given madvare, er der et stort potentiale i, at fødevareproducenter, detailhandlen, caféer og kantiner gør pakker og portioner lidt mindre for at forebygge uønsket vægtstigning hos danskerne, siger Susanne Tøttenborg, projektleder i Ja tak, lidt mindre og seniorkonsulent i Kræftens Bekæmpelse.
En ikke-mærkbar reduktion på 10 pct. vil gøre en forskel på vægten på længere sigt. Hvis man én gang om ugen spiser en tebirkes eller lignende på 105 gram, vil man spare op til 300 g på vægten i løbet af et år, hvis den blev downsizet til 95 gram. Det lyder måske ikke af meget, men hvis det også gøres med andre fødevarer, vil man blive sparet for mange kalorier – og de kilo, som for mange kommer snigende med årene.
Få rammer rigtigt
I undersøgelsen blev 1.015 repræsentativt udvalgte danskere præsenteret for to forskellige fødevarer: Fire portioner pasta med kødsovs og fire skåle bland selv-slik, hvor to af dem vejede 10 pct. mindre end de to andre. Deltagerne skulle udpege de største, hvilket var svært for dem. For pastaretten kunne 36 pct. udpege den ene af de to store portioner, mens kun 15 pct. kunne udpege den anden. Resten kunne ikke se forskel eller troede, at de mindre portioner var størst. Det var samme mønster for slikket, hvor kun hhv. 20 pct. og 10 pct. pegede på de to store portioner.
Når vi præsenterer forbrugere for to forskellige portionsstørrelser, kan de fleste ikke udpege de portioner, der er 10 pct. større. Når flertallet alligevel ikke kan se eller mærke forskel på en lidt mindre portion, er det bare om at komme i gang med at downsize, for det vil være et væsentligt bidrag til at knække overvægtskurven, siger Susanne Tøttenborg.
59 pct. af de 1.015 svarede ’Ja, der er forskel’, mens resten svarede ’Nej’ eller ’Ved ikke’. Fotoet viser, hvor mange af Ja-svarerne der udpegede de fire portioner som størst. De kunne sætte flere krydser. Der er ikke stor forskel på antallet af dem, der svarede, at A og C var størst (korrekt svar), og dem der troede, at de små portioner – B og D – var størst (forkert svar).
Kræftens Bekæmpelse har tidligere lavet to forsøg, som var en fysisk præsentation af madvarerne. De peger i samme retning.
I den ene blev 193 deltagere præsenteret for to størrelser af ni forskellige fødevarer: Bolle med ost, croissant, kyllingebryst, måltidssalat, pizza slice, pommes frites, wienerpølse, en skive pålæg og en portion pasta med kødsovs og salat. Den ene var 10 pct. mindre end den anden. Forsøget viste, at langt de fleste deltagere ikke registrerede den 10 pct. forskel, selvom maden lå på samme tallerken.
Et mindre forsøg med 24 deltagere, som skulle udpege den største af to eksemplarer af syv forskellige fødevarer, viste nogenlunde samme resultat.
Test dig selv – kan du se forskel når portionen er blevet lidt mindre?
Downsizing bidrager til klodens sundhed
Downsizing betyder ikke kun noget for danskernes vægt og sundhed, det har også en effekt på klimaet, miljøet og naturen, for vores fødevareforbrug kræver mange ressourcer.
Hvis pakke- og portionsstørrelser er større, end vi egentlig har lyst til eller brug for, skal der dyrkes, forarbejdes og transporteres mere mad end nødvendigt. Dét kræver ressourcer, plads og energi, som på forskellig vis har konsekvenser for klodens natur og klima. Med downsizing kan vi reducere fødevaresystemets negative påvirkning af kloden, siger Iben Krogh Rasmussen, medstifter af og direktør i Tænketanken Frej.
Tænketanken Frej arbejder for bæredygtig fødevareproduktion og –forbrug og har netop lanceret en video, som viser, hvordan downsizing kan hjælpe både vores egen og klodens sundhed. Det er samtidig en opfordring til fødevareproducenter og detailhandlen om at skære ned på størrelserne.
Fakta
- Ja tak, lidt mindre er et partnerskab i regi af Rådet for sund mad. Der er 19 partnere: 7-Eleven, ALT for damerne/FIT LIVING, Bryggeriforeningen, Coop, De Samvirkende Købmænd, DI Fødevarer, Fagligt Selskab for Kliniske Diætister, FOA, Fødevarestyrelsen, Healthy Skinny Bitch, Hjerteforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Professionshøjskole, Landbrug & Fødevarer, McDonald’s, Sundhedsstyrelsen, Tænketanken Frej, Aarhus Universitet.
- Link til
- 51 pct. svarende til ca. 2.4 mio. voksne danskere har overvægt. Hvis udviklingen fortsætter vil det være to ud af tre i 2045, hvoraf hver tredje har svær overvægt.
- Portion size-effekt: Store pakker og portioner får os til at spise og drikke mere, uden man føler sig mere mæt. Det gælder uanset alder, køn, uddannelse og socio-økonomisk status
- Ca. 20 pct. af danskernes individuelle klimabelastning kommer fra vores fødevareforbrug. Hvis alle danskere spiste og drak 10 pct. mindre som følge af downsizing, ville vores klimaaftryk – alt andet lige – være 2 pct. mindre.
Læs om og følg Ja tak, lidt mindre på
Hør podcasten Store portioner og pakker gør det svært for at holde vægten med Iben Krog Rasmussen og Susanne Tøttenborg.
Eksempler på effekt af downsizing
- Hvis en cola blev downsizet fra 50 cl (½ l) til 37,5 cl ville det betyde op til ½ kilo mindre på vægten, hvis man en gang om ugen drikker sodavanden på 37,5 cl.
- Hvis en pastasalat m/kylling gik fra 400 g til 360 g, ville man spare ca. 250 g på vægten på et år, hvis man spiste den downsizede portion en gang om ugen.
Kontaktpersoner
Susanne Tøttenborg, Kræftens Bekæmpelse
Telefon: 35 25 74 14
Mobil: 30 38 23 03
Mail: sto@cancer.dk
Iben Krog Rasmussen, Tænketanken Frej
Mobil: 22 48 35 11
Mail: ikr@taenk-frej.dk
Kontaktperson Rådet for sund mad
Claus Egeris, Sekretariatschef
Telefon: +45 28 77 41 00
Mail: claus.egeris@raadetforsundmad.dk