Indlæser Begivenheder

Tallerkener, cirkler eller pyramider? Workshop om visuelle værktøjer og De officielle Kostråd

4. november 2021 kl. 9.30-12.30 på Hotel og Restaurantskolen (ankomst og morgenmad fra kl 9)

Tallerkenmodeller, madpyramider, eller en ny officiel kostcirkel? Hvordan virker de grafiske og visuelle redskaber egentlig? Og hvad mener DU der er brug for, hvis formidlingen om sund og klimavenlig mad til danskerne skal gøres endnu bedre?

Fødevarestyrelsen inviterer i samarbejde med Rådet for sund mad til dialog og kreativ workshop om grafiske virkemidler til visualisering af De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima.

Kom og del dine erfaringer og forslag til, hvordan visuelle værktøjer kan inspirere og guide danskerne til sundere og mere klimavenlige mad- og måltidsvaner.

På workshoppen kan du høre om resultaterne fra en helt ny undersøgelse om forbrugernes kendskab til og forståelse af Y-tallerkenen, og deres oplevede behov for visuelle værktøjer til at træffe sundere og mere klimavenlige madvalg.

Dine input på workshoppen vil blive brugt i Fødevarestyrelsens videre arbejde med at udvikle visuelle værktøjer, som skal understøtte kommunikation om sund og klimavenlig mad og måltider, til gavn for både forbrugere og professionelle.

Bemærk at workshoppen er for medlemmer for Rådet for sund mad.