Mad, læring og trivsel i et familieperspektiv
Torsdag den 11. november inviterer Rådet for sund mad i samarbejde med Netværket for Mad og Læring til webinar kl. 13-14.30
– kan man som underviser gøre mere for at få bygget bro til hverdagslivet i familierne?
Rigtig mange ildsjæle har gennem en bred vifte af undervisningsforløb involveret sig i at styrke børns maddannelse, madmod, sundhed og trivsel. Men som altid, når det handler om nye kompetencer, skal de gerne vedligeholdes, hvis de ikke skal gå i glemmebogen. På dette webinar vil vi på den baggrund, rette vores opmærksomhed mod mad, læring og trivsel set fra et familieperspektiv.
Program
- Lotte Holm fra Københavns Universitet vil sætte rammen for vore diskussioner med afsæt i sin forskning om mad og måltider i familierne – og også fortælle os lidt om måltider og fællesskab i almindelighed.
- Herefter vil Mette Bøgebjerg og Jonas Vigkilde, fra foreningen Hello Kitchen give os indsigt i deres tanker bag – og erfaringer med – Fars Køkkenskole (der er en køkkenskole for fædre og deres børn).
- På baggrund af sin evaluering af Fars Køkkenskole udpeger Boris Andersen fra Aalborg Universitet afslutningsvis det, han ser som de centrale problemstillinger i arbejdet med at sikre, at børnenes engagement og nye kompetencer følges op derhjemme.
Efter oplæggene vil der være paneldebat og diskussion modereret af madsociolog Jon Fuglsang.
Tilmelding
Vi tager ikke længere imod tilmeldinger, da fristen er overskredet.