Se, hvor meget du kan spare på vægten på et år ved at downsize lidt
Lidt mindre af det, du plejer at spise eller drikke betyder noget på vægten i det lange løb. Undersøgelser viser, at man typisk ikke kan se en 10 % forskel, og at det ikke påvirker mæthedsfornemmelsen. 250 g eller 400 g på et år for at skære lidt ned på rødvinen eller pizzaen lyder måske ikke af meget, men tænk på, at overvægt typisk kommer snigende med 1-2 kg om året. I løbet af en årrække kan det blive til sundhedsskadelig overvægt.
Eksemplerne herunder er beregnet ud fra, at du spiser eller drikker følgende en gang om ugen i et år.
Vælger du en mellem burgermenu i stedet for en stor sparer du 146 kcal. Det bliver til ca. 1 kg på vægten i løbet af et år.
Vælger du en 33 cl sodavand i stedet for 50 cl sparer du 68 kcal. Det bliver til ca. 500 g på vægten i løbet af et år.
Vælger du 125 g tortillachips i stedet for 150 g sparer du 122 kcal. Det bliver til ca. 850 g på vægten i løbet af et år.
Vælger du en lille cafe latte (20 cl) på sødmælk i stedet for en stor (40 cl) sparer du 55 kcal. Det bliver til ca. 400 g på vægten i løbet af et år. Lidt mindre for mælk med lavere fedtprocent eller plantedrikke.
Hvis du køber en Yankiebar på 40 g i stedet for 50 g sparer du 49 kcal. Det bliver til ca. 350 g på vægten i løbet af et år.
Hvis du dropper en kartoffel, laver 10 g mindre frikadeller og sparer lidt på dressingen, sparer du 72 kcal. Det bliver til ca. 500 g på vægten i løbet af et år.
Vælger du et lille glas vin (15 cl) i stedet for et stort glas (20 cl) sparer du 38 kcal. Det bliver til ca. 250 g på vægten i løbet af et år.
Hvis du spiser et lidt mindre stykke citronmåne (50 g i stedet for 75 g) sparer du 129 kcal. Det bliver til ca. 900 g på vægten i løbet af et år.
Hvis du gemmer et stykke pizza til madpakken, sparer du 80 kcal. Det løber op i ca. 500 g på et år.
Hvis du vælger et slankt glas, syner 15 cl af lige så meget som 20 cl i et bredt glas, men indeholder 21 kcal mindre. På den måde sparer du ca. 150 g på vægten i løbet af et år.
Eksemplerne herunder er beregnet ud fra, at en familie på fire spiser eller drikker følgende en gang om ugen i et år.
Hvis I deler 450 g i stedet for 500 g bland-selv-slik sparer hver person 50 kcal. Derved undgår hver person at tage ca. 200 g på i vægt.
Hvis I deler 1,5 liter i stedet for 2 liter sodavand sparer hver person 88 kcal. Derved undgår hver person at tage ca. 600 g på i vægt.