Generiske klimaanprisninger skal gøre forbrugernes valg af fødevarer lettere
Fødevareproduktionen står i dag for en ganske betydelig del af den samlede klimabelastning. Derfor kan sammensætningen af den mad vi spiser have stor betydning for klimaet. Ny vejledning om generiske klimaanprisninger og kostråd skal hjælpe til at fremme sundere valg.
Et netop afsluttet projekt under Rådet for sund mad sætter fokus på brugen af klimaanprisninger og kostråd, så det fremover bliver lettere for forbrugerne at vælge fødevarer med et lavere klimaaftryk, der samtidig er sundere.
Der er generelt stor forskel på, hvor stort et klimaaftryk de forskellige fødevarer sætter, og det kan for forbrugerne være svært at overskue.
Det gælder generelt, at en anprisning vedrørende klima kan bruges, såfremt oplysningen ikke er vildledende, uklar eller forvirrende for brugeren, og oplysningen kan dokumenteres. Dette tager vejledningen højde for i de eksempler, der gives med brug af generiske klimaanprisninger i generisk markedsføring af forskellige fødevarekategorier. Derfor kan vejledningen gøre det nemmere for virksomheder at kommunikere om klima.
Støtte til forbrugerne
”I Rådet for sund mad ser vi det som en vigtig opgave at støtte forbrugerne i at vælge fødevarer med et lavere klimaaftryk, der samtidig er sundere. Med projektet her har vi skabt en vejledning, der giver eksempler på, hvordan virksomhederne kan bruge generiske klimaanprisninger og kostråd i deres markedsføring. Det kommer i sidste ende forbrugerne til gavn”, fortæller bestyrelsesformand i Rådet for sund mad, Per Krogsgaard Preisler Christiansen.
Formålet med vejledningen er at give nogle enkle eksempler på, hvordan generiske klimaanprisninger og kostråd kan bruges med henblik på at fremme fødevarer med et lavere klimaaftryk, der samtidig er sundere. Eksemplerne kan bruges af spisesteder, detailbutikker, ved internethandel (fjernsalg) og på virksomheders hjemmesider og i deres markedsføring.
Et ønske fra butikkerne om konkrete værktøjer
”Vi ved, at der blandt forbrugerne er et stadig større ønske om at spise sundere og mere klimavenligt. Det er ganske enkelt efterspurgt rundt om i butikkerne. Det kan være svært at skrive de korrekte formuleringer, når man vil anprise en fødevares egenskaber i forhold til sundhed og klima. Derfor har der været et ønske fra butikkerne om at få nogle konkrete værktøjer, som kan omsættes til noget kunderne, forstår og kan bruge til noget, så vi undgår vildledende anprisninger,” fortæller Fødevarechef Anne-Marie Jensen Kerstens hos De Samvirkende Købmænd.
Det er et faktum, at fødevarekategorierne grøntsager, frugter, bælgfrugter, kartofler og kornprodukter er blandt de fødevarer, der har de laveste klimaaftryk, hvorimod kød, og især okse- og lammekød, har et højere klimaaftryk. De eksempler på generiske klimaanprisninger, der gives i vejledningen, tager udgangspunkt i dette overordnede billede. Inden for vejledningens rammer er der derfor kun taget stilling til brug af generiske klimaanprisninger i forbindelse med generisk markedsføring af fødevarekategorier. De eksempler på brug af kostråd, der gives i vejledningen, tager udgangspunkt i De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima. Eksemplerne kan anvendes både på/ved konkrete produkter og i generisk markedsføring af de omfattede fødevarekategorier.
Du finder vejledningen her.
*******
Yderligere oplysning hos Fødevarechef Anne-Marie Jensen Kerstens, DSK, mobil 5123 2697.
Parterne bag vejledningen:
Vejledningen er udarbejdet i regi af Rådet for sund mad med De Samvirkende Købmænd som projektleder og deltagelse fra Fødevarestyrelsen, Bryggeriforeningen, Coop, Dagrofa, DI Fødevarer, Dansk Erhverv, HORESTA, Landbrug & Fødevarer, MLDK Mærkevareleverandørerne, REMA 1000 og Dansk Gartneri.
Fakta
Kostråd
For brug af kostråd gælder det, at det er tilladt at bruge ét eller flere af de officielle kostråd eller dele af disse kostråd i markedsføring af fødevarer, såfremt det ikke giver anledning til, at forbrugeren bliver vildledt eller giver indtryk af, at Fødevarestyrelsen anbefaler den konkrete fødevare. Brug af kostråd må heller ikke rejse tvivl om andre fødevarers ernæringsmæssige tilstrækkelighed, ligesom kostrådene ikke må indeholde ernærings- og sundhedsanprisninger.
Klimaanprisninger
Generisk markedsføring betyder, at anprisningen er målrettet fødevarekategorien generelt og ikke et konkret produkt. For klimaanprisninger gives eksempler for følgende produktkategorier:
- Grøntsager, kartofler, frugter og bælgfrugter
- Fjerkræ og grisekød
- Fuldkornsprodukter
- Planteolier
Eksempler på generiske klimaanprisninger vedr. frugter, grøntsager, kartofler og bælgfrugter.
- Grøntsager er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk
- Et klimavenligt valg. Frugter er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk
- Bælgfrugter, som bønner, linser og kikærter, er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk
- Et klimavenligt valg. Bælgfrugter er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk
Eksemplerne vedrørende klimaanprisninger er begrænset til generiske anprisninger anvendt i generisk markedsføring af forskellige fødevarekategorier. Deltagerkredsen bag projektet er enige om, at det ville have været hensigtsmæssigt, hvis vejledningen ligeledes kunne have omfattet eksempler med brug af generiske klimaanprisninger på konkrete produkter. Dette har dog ikke været muligt inden for det vidensgrundlag, som vejledningen bygger på.